Drømmer du om en hverdag med gode kolleger, personlig frihed og tid til dine fritidsinteresser? Som chaufførlærling hos ARC sidder du ikke stille. Du kører lastbil og er i bevægelse. Din hverdag er en god blanding af skole, praktik og fritid.
Vi søger nye dygtige lærlinge til at køre el-skraldebil i vores afdeling på Parkstien i København SV.
Derfor skal du vælge en læreplads hos os Hos ARC får du:
- Løn fra dag ét
- En varieret læretid, hvor du veksler mellem skole og praktisk erfaring
- Et stærkt fællesskab, hvor du aldrig kører alene
- Du bliver tilknyttet faste renovationsmedarbejdere, som lærer dig grundigt op
- En hverdag med bevægelse, ansvar og synlige resultater
Skole og praktik – hvad lærer du? Du får viden om alt fra dagrenovation og affaldshåndtering til sikker kørsel, førstehjælp og kundeservice. Du deltager i skoleophold på Dekra Brøndby. Du får de certifikater og den viden, der gør dig klar til et vigtigt job – med masser af mening.
Hvad tilbyder vi dig udover oplæring? Hos ARC prioriterer vi din udvikling og trivsel højt. Du får:
- Lærlingetræf med andre lærlinge i organisationen
- Et trygt læringsmiljø – ARC er læse- og skrivevenlig arbejdsplads
- Frokostordning og sociale arrangementer
- Adgang til fitness, zoneterapi og fysioterapi
Hvem er du? Vi forestiller os, at du:
- Tager ansvar og engagerer dig i din uddannelse
- Er positiv og bidrager til fællesskabet
- Har lyst til at yde god service og gøre tingene ordentligt
- Er frisk på at stå tidligt op
Derudover ser vi gerne, at du:
- Er i gang med eller har bestået grundforløb 2 transport
- Har kørekort kategori B (ikke et krav – men en fordel)
Er du klar til at starte? Send dit CV og en kort ansøgning via "Søg stillingen" – gerne snarest muligt. Vi holder samtaler løbende. Løn og vilkår følger gældende overenskomst.
Har du spørgsmål? Kontakt gerne Driftsleder Ronni Larsen, tlf. 24439324