Har du interesse for miljø, myndighedsarbejde og konkrete løsninger? Trives du med en blanding af faglige fordybelsesopgaver, dialog med borgere og virksomheder og samarbejde med kolleger på tværs af fagområder?
Vi søger en kollega til arbejdet med jord, grundvand og spildevand, men som også har lyst til at bidrage til andre af afdelingens opgaver.
Et alsidigt job med fagligt ansvar og plads til initiativ
Du bliver en del af Natur og Miljø afdelingen, hvor vi arbejder med en bred vifte af myndighedsopgaver. Vi løser opgaverne i tæt samarbejde med hinanden og med borgere, virksomheder, forsyningsselskaber, rådgivere og andre samarbejdspartnere.
Dine primære opgaver vil være inden for jordforurening, grundvand og spildevand. Den konkrete opgavefordeling tilpasser vi efter dine kompetencer, erfaringer og afdelingens behov.
Du vil blandt andet komme til at arbejde med:
Du får mulighed for både at fordybe dig i dine primære fagområder og bidrage til afdelingens samlede opgaveløsning. Vi lægger vægt på, at vi bruger vores kompetencer fleksibelt og hjælper hinanden, når opgaverne kræver det.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse eller erfaring inden for et eller flere af de fagområder, vi arbejder med. Du kan eksempelvis være geolog, ingeniør, biolog eller have anden relevant naturvidenskabelig baggrund. I sidste ende er det vigtigste for os at finde den rette teamplayer med gå-på-mod og lyst til at bidrage til teamets opgaveløsning.
Du kan være erfaren og klar til at tage selvstændigt ansvar fra begyndelsen. Du kan også være tidligere i din karriere og have lyst til at udvikle dig fagligt i et kommunalt miljø.
Vi lægger især vægt på, at du:
Kendskab til kommunalt myndighedsarbejde og erfaring med GIS eller andre relevante IT-værktøjer er en fordel, men ikke et krav.
Hvad får du hos os?
Du får et alsidigt job med mulighed for at præge både dine egne opgaver og den måde, vi løser dem på.
Vi tilbyder:
Natur og Miljø er en del af Center for Plan og Miljø, som også omfatter plan- og byggeområdet. Vi er 38 medarbejdere i hele centret og samarbejder på tværs, når opgaverne kalder på det.
Yderligere oplysning
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Dan Poulsen på telefon 96 84 84 59 eller miljømedarbejder Tanja Sørensen på 96848453.
Stillingen er et barselsvikariat på 37 timer om ugen med arbejdssted i Struer Kommune.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og fastsættes efter principperne om Ny Løn.
Hvem er vi?
I Struer Kommune er det opgaven, der sætter holdet. Det er din faglighed og gode dømmekraft, der skal være fundamentet for det samspil, du skaber med borgeren og virksomhederne.
Sammen skaber vi stærke partnerskaber og er fælles om at udvikle fremtidens velfærd. Men hvad er fremtidens velfærd? Vi har ikke svarende alene. Derfor skal vi have medarbejdere, der sætter spørgsmålstegn og borgere og virksomheder, som udfordrer. Vi stiller krav til os selv, men vi forventer ligeledes noget af borgerne og virksomhederne. Gode løsninger kommer, når alle bidrager til fællesskabet.
Læs mere om Struer Kommune
Lydens By
Vi er Lydens By. Lyden er en inspirationskilde til nye projekter og initiativer, der kan realisere kommunens vækstpotentialer og styrkepositioner til et lokalsamfund, som mennesker har lyst til at besøge, arbejde og bo i.
For os er det naturligt at vores byudvikling tager udgangspunkt i lyd, og vores kunstværker bruger lyden aktivt. Vi arbejder med, hvordan lyd påvirker livskvaliteten positivt hos demente, indlæring hos børn eller fraværet af lyd skaber arbejdsglæde.
Lyd er i vores DNA.Læs mere om vores visioner og strategier.
Går du med flyttetanker?
Du har lyst til at søge ovenstående stilling, men er lidt i tvivl om, hvilke muligheder du har for at flytte til? Måske er det nødvendigt, at din partner også finder job i området? Struer Kommune har en Tilflytterservice, hvor du eller din partner ganske gratis og uforpligtende kan få direkte og personlig hjælp, hvis du går med overvejelser om at flytte til Struer. Kontakt Tilflytterservice på tilflytterservice@struer.dk