Automatiktekniker til vedligeholdsafdelingen i TECHLINE

fuldtid
Automatiktekniker til vedligeholdsafdelingen i TECHLINE
  • LINAK A/S
  • Smedevænget 8, 6430 Nordborg

Er du en dygtig automatiktekniker med passion for vedligeholdelse og optimering af produktionsudstyr? Vil du være en del af et dynamisk team, der arbejder med forskellige robotteknologier? Så er det dig, vi leder efter til vores vedligeholdelsesafdeling i Techline, hvor vi producerer aktuatorsystemer til anvendelse i industrien.


Vi er et team på fire gutter og en lærling, og vi leder efter en ekstra mand/kvinde til holdet. På vores nuværende team er flere af os mere mekanisk orienterede, og derfor leder vi efter en, der har el-teknisk flair. Arbejdet vil være skiftehold dag/aften.


Om os:
Hos LINAK er vi i konstant udvikling og fokuserer på LEAN og optimering af vores processer. Vi værdsætter et stærkt samarbejde og en positiv teamånd. Som en del af vores team vil du få mulighed for efteruddannelse og personlig udvikling.


Primære arbejdsopgaver

  • Systematisk vedligehold af LINAK produktionsudstyr (vi benytter Maintplan)

  • Fejlfinding og fejlretning af PLC-styrede anlæg og maskiner

  • Produktionsoptimering af udstyr i samarbejde med produktionsteknikere og operatører

  • Systematisk fejlsøgning, fejlretning og reparation af pneumatiske/elektriske anlæg og styringer

  • Udarbejdelse af teknisk dokumentation, instruktioner og vejledninger

  • Medvirke ved køb af produktionsudstyr

Du

  • er faglært automatiktekniker eller har anden relevant uddannelse og har et godt kendskab til produktionsudstyr

  • harkendskab til fejlsøgning

  • er serviceminded, resultatorienteret, kvalitetsbevidst og en stabil arbejdskraft

  • er selvstændig, opsøgende og kan holde hovedet koldt i pressede situationer

  • bidrager til et værdifuldt samarbejde og en god teamånd, der afspejles i afdelingens attitude og væremåde, samtidig med at du er forgangsbillede for kundeorienteret adfærd

  • er fleksibel og indstillet på at springe fra den ene opgave til den anden, når arbejdet kræver det, samt indstillet på at påtage dig opgaver, der ikke falder ind under værkstedets normale arbejdsområde

  • udviser faglig stolthed og er på forkant med produktionsudstyrets tilstand, så det inden for dit område til enhver tid er optimalt vedligeholdt og løbende forbedres

  • fungerer som den tekniske ekspert, der konstruktivt bidrager ifm. indkøb, indkøring og forbedringer af udstyret

  • kan begå dig på dansk, engelsk og gerne tysk

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte arbejdsleder Renè Seidelmann tlf. 50771045.

Ansøgninger vurderes løbende og stillingen lukkes, når den rette kandidat er fundet. (Eventuelle ansøgningsfrister er systemgenererede og er ikke fastsat af LINAK).


LINAK A/S

Group Headquarters

Smedevænget 8, Guderup

6430 Nordborg

Log ind