Bliv afløser i Skt. Hansgruppen – et job med mening, fællesskab og fleksibilitet 🚲Hvem er vi?Skt. Hans gruppen er en udekørende hjemmeplejegruppe, der besøger borgere, primært med demenssygdomme, i deres eget hjem. Vores mål er at skabe trygge og værdige hverdage, hvor borgerne får støtte til det, de ikke selv kan klare.
Hos os bliver du en del af et team med stærkt sammenhold, højt humør og masser af hjælpsomhed, både fagligt og socialt. Vi har en etableret afløsertrup, som er vant til at tage godt imod nye kolleger og sørge for, at du hurtigt føler dig hjemme.
Om jobbetSom afløser hos os får du en varieret arbejdsdag, hvor dine opgaver bl.a. vil være at hjælpe borgere med:
- Personlig pleje og påklædning
- Ernæring og måltider
- Praktiske opgaver i hjemmet
- Dokumentation i omsorgssystemet Nexus (det lærer vi dig 😊)
Du får en grundig introduktion, og vi sørger for, at du kommer trygt fra start. Du begynder stille og roligt og får mere ansvar i takt med, at du bliver klar. Derudover holder vi personalemøder for afløsere og tilbyder undervisning i relevante og spændende opgaver, så du hele tiden udvikler dig.
Fleksibilitet der passer til dit livVi ved, at studie, fritid og arbejde skal hænge sammen. Derfor planlægger vi dine vagter sammen med dig, så det passer ind i din hverdag.
I vores afløserteam hjælper man hinanden og bytter vagter, når det giver mening. En stor del af vagterne vil ligge i weekender, på helligdage og i ferieperioder, perfekt hvis du ønsker fleksible arbejdstider ved siden af studie.
Alle vagter er dagvagter og ligger enten kl. 7-13 eller 7-15, så du altid har dine eftermiddage og aftener fri.
Praktisk infoVi kører rundt på elcykler og i biler. Har du kørekort, er det et plus – men ikke et krav.
Løn- og ansættelsesvilkårLøn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Tiltrædelse hurtigst muligt.
Vil du vide mere?Du er altid velkommen til at kontakte assisterende rehabiliteringsleder Mette Brinkmann på mbri@odense.dk, 29 65 98 99 eller Henriette Busch-Mortensen på hpbus@odense.dk, 23 99 11 45.
Det praktiskeAnsøgningsfrist er den 13. marts 2026. Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag, hvis du er nysgerrig på jobbet.