Juliane Marie Centret Vi søger fra 01. januar 2026 eller snarest derefter en (1) afdelingslæge, som har lyst og evne til at bidrage til vores fælles indsats for fortsat at udvikle pleje og behandling af nogle af landets sygeste nyfødte, for tidligt fødte og mindre børn
Afdelingens ansvars- og arbejdsopgaver GN tilbyder højt specialiseret behandling til nyfødte børn samt intensiv behandling af børn op til 1 (-2) -års alderen i et tæt samarbejde med en lang række af Rigshospitalets andre intensivafdelinger samt landets øvrige neonatal-, børne- og intensivafdelinger.
Blandt vores højtspecialiserede fagområder kan nævnes: Ekstrem præmaturitet (født
Rigshospitalet har landsfunktion for børn med medfødte hjertesygdomme, og GN indgår som en integreret del i
Rigshospitalets Enhed for Medfødte Hjertesygdomme. Udover dette er GN også hovedansvarlig i landet for ECMO (
extra corporeal membrane oxygenation) behandling af børn
GN har en integreret PICU (
pediatric intensive care unit), hvor vi behandler børn op til 1 (-2) år med behov for intensiv terapi.
Sidst men ikke mindst indgår GN´s fastansatte speciallæger i Transportholdet, der årligt udfører ca. 150-250 høj-risiko,
up-scale transporter af børn
Afdelingens ledelsesprincipper, organisering og arbejdsmiljø Vi følger det
udviklende lederskabs principper, og vi prioriterer tillidsbaseret, uddelegering af den faglige ledelse til medarbejderne. Afdelingen er organiseret efter en matrix-model (
Afdeling for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn), hvor en række forskellige tværfaglige ledelsesteams har ansvaret for udvikling af pleje og behandling af specifikke patientgrupper, støtte- og stabsfunktioner.
Vi arbejder ud fra
familie-centrerede principper, og forældrene indgår i alle dele af vores organisation, ligesom en forældrerepræsentant er fast medlem af vores Ledelsesgruppe.
Vi løser vores krævende opgaver i et dagligt, tæt, kollegialt, mono- og tværfagligt samarbejde. Uforudsigeligheden og den akutte karakter af vores arbejde med store følelsesmæssige belastninger samt til tider tids- og arbejdspres stiller store krav til alle faggrupper, og vores evne til at støtte og hjælpe hinanden.
Vi har i det daglige stort fokus på at opretholde et åbent og anerkendende arbejdsmiljø med en høj grad af
psykologisk tryghed, hvor evnen til at give, modtage og efterspørge
feedback er helt central for at nå dette mål. Vi ønsker et arbejdsmiljø, hvor vi åbent og ærligt kan tale om det, der er svært, det vi ikke ved, og de fejl vi begår med henblik på konstant at udvikle os selv, hinanden og vores afdeling, men hvor vi også fejrer de mange succeser, vi oplever.
Mary Elizabeths Hospital, NICU/PICU, Nyt Hospital Bispebjerg samt Region Øst Du vil som fastansat afdelingslæge komme til at deltage aktivt i forberedelsen af og arbejdet frem mod indflytning i
Mary Elizabeths Hospital, som planlægges at stå klart om to år. Vi har store ambitioner om i fællesskab med Rigshospitalets andre specialer at skabe et hospital i verdensklasse for børn og familier med særligt fokus på NICU/PICU.
For tiden arbejder vi sammen med Rigshospitalets andre intensivafdelinger for at opbygge en pilot-PICU i regi af intensivafsnit 4131, hvor vi i fællesskab vil tilbyde behandling til PICU-børn. Det kræver en konsistent tværfaglig og tværprofessionel indsats, og forståelse af, respekt for og nysgerrighed på hinandens viden, kompetencer og arbejdsrutiner.
Oprettelsen af et mor-barn center på Nyt Hospital Bisbjerg (NHB) er besluttet, og her kommer GN til at spille en central rolle i forhold til at sikre korrekt behandling af de forventede flere børn, der fødes. Vores opgave bliver at rumme disse ekstra indlæggelsesforløb og sideløbende opbygge et neonatalafsnit, som på sigt vil kunne flyttes til NHB.
Endelig vil du også blive involveret i arbejdet med at styrke vores kæde- og populationsansvar i en kommende Region Øst.
Rigshospitalets vision Vi er tro mod
Rigshospitalets vision om at være til gavn for den enkelte patient og det samlede sundhedsvæsen og arbejder aktivt med de fire pejlemærker: 1) Værdi for patienten, 2) forbundethed, 3) frisættelse og 4) internationalisering.
Kvalifikationer Du er speciallæge i pædiatri med en for os relevant ekspertuddannelse. Du har
én eller flere dokumenterede spidskompetencer, som er relevant(e) for GN´s patientgrupper og/eller støttefunktioner. Som fastansat afdelingslæge vil du blive certificeret til både interhospitale transporter samt ECMO.
Der lægges vægt på, at du er aktiv indenfor
forskning og/eller
kvalitetsforbedring, har konkrete erfaringer med kliniske forandringsprojekter samt præ- og postgraduat
undervisning og
uddannelse og fortsat har ambitioner om at videreudvikle både egen og vores faglighed, subspeciale, pleje og behandling af svært syge små børn.
Det er afgørende, at du med din person og faglighed kan bidrage til et godt mono- og tværfagligt arbejdsmiljø og samarbejde med alle faggrupper, samarbejdende afdelinger og forældre til de indlagte børn.
Du søger måske arbejde på Afdeling for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn på Rigshospitalet bl.a. grundet egne ambitioner og karriere, men vi har en forventning om, at du grundlæggende ønsker at blive en del af og bidrage til vores fællesskab.
Løn- og ansættelsesforhold Løn- og ansættelsesvilkår er fastsat i henhold til gældende overenskomst for underordnede læger indgået mellem Yngre Læger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Vagt, udetjeneste og undervisning Stillingen er forbundet med vagtforpligtelse som tilstedeværende bagvagt og transportvagt i rådighed. Stillingen er indtil videre ikke forbundet med udetjeneste. Stillingen indeholder funktioner med præ- og postgraduat uddannelse.
Yderligere oplysninger Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge, ph.d. Morten Breindahl, Afdelingen for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn, Juliane Marie Center, Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø. Tlf.nr.: (+45) 3545 8703 eller mail:
morten.breindahl@regionh.dk.
Du kan læse mere om vores afdeling her:
Afdeling for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn.
Motiveret ansøgning vedlægges kopi af speciallægeautorisation, bevis for gennemførelse af ekspertuddannelse i neonatologi i henhold til EBN og DPS, samt CV indeholdende publikationsliste med angivelse af de 10 vigtigste publikationer. Publikationer rekvireres, hvis dette måtte ønskes. Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil vi indhente referencer.
Ansøgningsfrist
fredag den 24. oktober 2025. Vi stiler mod at afholde ansættelsessamtaler så hurtigt som muligt derefter.
Søg stillingen via linket.
Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har en blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.
Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.
Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.