The Hub

Datadrevet webtrafik-analytiker

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Vi søger den helt rigtige praktikant, som ikke er bange for at tage ansvar og have medbestemmelse. Du vil blive ansvarlig for at opbygge vores online data insights. Du skal udvælge, indsamle, monitorere og analysere relevante data (primært om salg og webtrafik), som kan gøre os klogere på os selv, og hjælpe os i vores salgsstrategi. På baggrund af dine analyser skal vi sammen udarbejde en optimeringsstrategi og handlingsplan. Dertil kommer diverse ad-hoc opgaver indenfor marketing, e-commerce og hvis du er interesseret SoMe content. Du kommer til at indgå i en meget lille gruppe og du vil opleve, at der er kort fra ide til handling hos os. Vi er en nystartet virksomhed i krydsfeltet mellem håndstrik, matematisk modellering og programmering. Vi sætter mennesket og garnet i forgrunden og lader strikkeren selv designe. Vores program er solidt funderet i matematiske modeller og brugeren sammensætter selv sit design, lidt som når et barn bygger Lego. En trøje bygges op at krave, bærestykke, ærmer, krop og et væld af detaljer. Vores algoritmer giver kunden en færdig strikkeopskrift på deres eget design tilpasset til mål og garn. Vores program er en nyskabelse på verdensplan. Vi har Statens Innovationsfond i ryggen og en masse god energi i projektet om at bringe denne utraditionelle kombination ud i lyset. Praktikforløbet kan fastsættes fleksibelt og vi er også lydhør, hvis du ønsker at lade dit arbejde hos os indgå som en del af dit studie. Vi forventer, at du er: * mere end to år inde i et relevant studie eller nyuddannet * initiativrig og i vid udstrækning selvkørende. * fuld af ideer og virkelyst. * har en analytisk tilgang. * følger de gode ideer op med konkrete mål og handlinger. * har solid viden om online marketingskanaler og webtrafikanalyse herunder kompetencer inden for google analytics og facebook business suite mf. Det er en fordel hvis du også har praktisk erfaring, men det er ikke et krav, erfaringen skal jo komme et sted fra, og vi ved om nogen hvad man kan lære hvis blot lysten er med. Vi forventer ikke at du kan strikke, men hvis du kan eller gerne vil lære, bliver der rig lejlighed for det. Send dit CV og en kort motiveret ansøgning. Vi ser frem til at høre fra dig Agnes & Kira
Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
  • Afstand

    Opret en bruger for at udregne afstand.
  • Geografi:

    Danmark

  • Oprettet:

    2021-04-23

  • Ansøgningsfrist:

    Løbende
  • Typer:

Del Link kopieret