HØRSHOLM KOMMUNE

Dagplejen i Hørsholm Kommune søger to dagplejere

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Har du lyst til at skabe nærvær, yde omsorg og lege samt have tid til det enkelte barn i et lille overskueligt miljø og holder du af små mennesker? Så er jobbet som dagplejer måske lige noget dig.

Dagplejen i Hørsholm Kommune
Hørsholm Kommunes dagpleje er et populært pasningstilbud i Hørsholm, som består af 8 dagplejere. Da vi ønsker at kunne tilbyde flere børn plads i dagplejen, søger vi nu to nye kollegaer.

Vi er et velfungerende netværk af dagplejere, hvor humor og en anerkendende til gang til hinanden er vigtige værdier. Vi vægter udeliv højt og cykler ofte ud i naturen. Derudover er vi medlem af Friluftsrådet og 4 af os er certificerede naturdagplejere.

Dagplejen og vuggestuen Hørsholm Børnegård deler ledelse og har et tæt samarbejde omkring den nye styrkede læreplan, leg, bondgårdsture, gymnastik, sprog samt meget andet. Da vi ikke har en legestue, skal du forvente at deltage i gymnastik i vuggestuen en gang hver 14.dag samt besøge vores sprogpædagog hver 10. fredag

Du vil modtage sparring og tilsynsbesøg fra lederen regelmæssigt.

Som dagplejer modtager du dagligt 3 børn i alderen 0-3 år i tidsrummet 7.15-17 / fredag 7.00-16.00. Den ugentlige arbejdstid er på 48 timer.

Du vil desuden være en del af gæstedagplejesystemet i Hørsholm.

Dagplejerens rolle
Som dagplejer, skal du skabe en tryg ramme for børnene, præget af omsorg, nærvær, tryghed og leg. Det enkelte barn skal føle sig set, hørt og forstået. Barnet skal føle sig, som en vigtig del af fællesskabet, et fællesskab med rum til forskelligheder og hvor der tages individuelle hensyn. Du skal som dagplejer være nysgerrig på barnets perspektiv, respekter barnet følelser og meninger for at give plads til medbestemmelse.

Det er en livsstil at være dagplejer

  • Du har en stor frihed til selv at planlægge i hverdagen ud fra den nye styrkede læreplan.
  • Du skal arbejde med den nye styrkede læreplan, som du vil få en grundig indføring i.
  • Du skal arbejde med planlagte pædagogiske aktiviteter og du skal udarbejde ugeplan samt skrive ugefortællinger.
  • Du vil være en del af et velfungerende netværk af dagplejere, som mødes ofte og som laver mange projekter sammen.
  • Du får stillet en Christianiacykel, en arbejdsmobil samt iPad tilrådighed. Desuden alt hvad der er brug for i en dagpleje af barnevogne, legetøj oa.

Din profil:
Vi søger en person som er glad, positiv, rummelig, samarbejdsvillig og fleksibel. Derudover har du grundlæggende erfaring med børn fra 0-3 år, ligesom du tager aktiv del i forskellige arrangementer og projekter til glæde for børnene.

Du skal være løsningsorienteret og finde glæde ved at arbejde med mange forskellige børn og forældre. Som dagplejer hos os, skal du derudover kunne tage initiativer og opbygge et godt forældresamarbejde. Derfor forventer vi, at du har gode kommunikative kompetencer både mundtligt og skriftligt.

Derudover kan du se dig selv arbejde inden for følgende:

  • Du kan lide at arbejde selvstændigt.
  • Du kan og vil deltager i div. personalemøder, arrangementer og kompetenceudviklings forløb.
  • Der er gode pladsforhold i dit hjem desuden er det er en forudsætning, at du bor i Hørsholm Kommune.
  • Du er sikker i brugen af pc og Ipad som værktøjer i dit arbejde

Mere viden
Du er velkommen til at kontakte leder Louise Stender på mobil 20467876 eller via mail: los@horsholm.dk

Hørsholm Kommune er pr. 1. november en røgfri arbejdsplads.

Stillingen er til besættelse snarest mulig. Vi holder samtaler løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning.

Du kan læse om vores dagpleje på vores hjemmeside, som du kan trykke ind på her: dagplejens hjemmeside

Din løn og andre vilkår forhandles i henhold til gældende overenskomst med FOA og lokalaftale med Hørsholm Kommune ud fra baggrund i din uddannelse og erfaring.

Sådan søger du
Brug knap eller link til højre for at søge stillingen. Du vil blive bedt om at vedhæfte din ansøgning og CV.

Vi ser frem til at høre fra dig.



Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret