profile-banner.jpg
Ansøgningsfrist: 2021-09-20
Virksomhed: SOLRØD KOMMUNE
Del Link kopieret
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Vil du være medskaber af Solrøds største institution med en tydelig pædagogisk idrætsprofil, så har vi brug for dig!

Vi søger til Vuggestueafdelingen:
- 1 pædagogmedhjælper 37 timer pr. 1.11.2021, eller hurtigst muligt.

Jobbet:
I Børnenes Idrætshus skal det være sjovt at være barn. - Vi stimulerer børns tryghed, trivsel, nysgerrighed og læring, gennem idræt, leg og bevægelse. Børnenes Idrætshus er en fagligt ambitiøs integreret institution med pædagogisk idrætsprofil. Vi er normeret til 78 vuggestuebørn og 155 børnehavebørn. Vores nye kollega skal have erfaring, være fleksibel, samarbejdsvillig, omstillings- og udviklingsparat.

Vi er ét fællesskab:
Vi arbejder aktivt med social kapital i personalegruppen. Vi er en stor personalegruppe med strukturer og rutiner, samtidig med at vi udvikler vores faglighed sammen. Vi har et velfungerende forældresamarbejde med tilfredse forældre, som vi værner meget om.

Vi er i bevægelse:
Vi er et engageret og aktivt hus der bevidst arbejder med, at det skal være sjovt for børn at lære. Vi arbejder målrettet ud fra vores idrætsprofil, f.eks. er rytmik, boldlege, alle bevægelseslege, svømning, yoga, musik, ture ud af huset, natur, leg og udeliv en naturlig del af vores pædagogiske praksis.

Vi har indflydelse:
Vi justerer løbende vores strukturer og arbejdsformer, så vi kan give børnene det de har brug for. Vi forventer, du også søger indflydelse på faglige såvel som sociale fællesskaber.

Vi tager ansvar:
I Børnenes Idrætshus bidrager alle med hver deres særlige kompetencer, bliver respekteret for dem og tager ansvar for dem. Vi arbejder i et forpligtende fællesskab om at nå gode resultater for de børn og forældre vi arbejder for, og vi udviser loyalitet over for kerneopgaven og fællesskabet. Vi betragter os selv som professionelle udviklings- og omsorgsmedarbejdere. Vi er ét hus med fælles ansvar for at alle børn og voksne trives.

Vi forventer at du som pædagogmedhjælper:
  • har erfaring fra vuggestue og fortsat har lyst til at udvikle dig.
  • kan overskue en børnegruppe, være aktiv, give input til handleplaner og aktivitetsplanlægning samt iværksætte og deltage i pædagogiske aktiviteter, selvstændigt med en mindre gruppe samt i samarbejde med dine kolleger.
  • er i stand til at reflektere og argumentere for dine beslutninger og handlinger. Du skal kunne se barnets perspektiv, kunne trøste og drage omsorg, være rolig og tolerant, være empatisk og tydelig i dit møde med barnet - og så skal du være en sød voksen.
  • er imødekommende, lyttende og empatisk i mødet med forældrene.
  • udviser ansvar overfor fælles beslutninger, samt deltager i de praktiske arbejdsfunktioner i dagligdagen.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Mathilde Wind eller leder Britt Bauer, tlf. 56 18 29 06.

Vi modtager kun ansøgninger via elektronisk link.

Forinden ansættelse indhentes der straffe- og børneattest. Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.

Afstand
Opret en bruger for at udregne afstand.
Oprettet:
2021-08-27
Ansøgningsfrist:
2021-09-20
Typer:
Fuldtid