SOLRØD KOMMUNE

(Udløbet) Administrativ medarbejder med flair for digitale systemer som trives med borgerkontakt

Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Har du lyst til at fordele pladser til Solrød Kommunes børn, levere en høj service til kommunens forældre og sikre en god implementering af Aula på daginstitutionsområdet? Dertil at løse en bred palet af administrative opgaver? Så kan du blive vores nye administrative medarbejder. Sekretariatet Læring og Udvikling arbejder med drifts- og udviklingsopgaver på dagtilbuds- og skoleområdet i Solrød Kommune. Vi understøtter arbejdet med børn og unges læring og udvikling i dagtilbud og skoler, så kommunens børn og unge får stærke faglige og sociale kompetencer nu og i fremtiden.
Som administrativ medarbejder i sekretariatet vil du komme til at arbejde med vigtige administrative opgaver på 0-18 års området og særligt dagtilbudsområdet. Du skal trives med at have mange bolde i luften, have mange samarbejdspartnere og være servicemindet.

Hvad er dine opgaver
Som administrativ medarbejder hos os får du blandt andet følgende opgaver:
  • Fordeling af pladser til daginstitutioner og dagplejen
  • Dialog med forældre, dagtilbud m.fl. skriftligt og mundtligt
  • Løsning af opgaver i KMD-institution, Prokap og OPUS
  • Opsætning af Aula på dagtilbudsområdet, herunder sammenkobling til det nye institutionsregister og registrering og tilpasning i KMD-institution
  • Håndtere diverse administrative ad hoc opgaver på hele 0-18 års området
  • Håndtere og finde gode løsninger på forældre- og andre henvendelser

Vi søger
Du må gerne have en baggrund som kontoruddannet med erfaring inden for offentlig administration, men du kan også være nyuddannet med kendskab til opgaverne. Det vil være en fordel, hvis du:
  • Er god til og trives med meget borgerkontakt, særligt i forbindelse med forældrehenvendelser
  • Har erfaring med og/eller flair for brug af digitale systemer, fx KMD-institution og SBSYS
  • Kan kommunikere mundtligt og skriftligt til borgere, ledere og andre kollegaer. Det er en fordel at kunne begå sig mundtligt på engelsk
  • Kan samarbejde og kommunikere på en respektfuld måde med mange forskellige personer og faggrupper og skaber løsninger gennem dit samarbejde
  • Har et godt overblik, er struktureret og trives i en hektisk hverdag
  • Er grundig og omhyggelig i opgaveløsningen og servicemindet
  • Kender dig selv - dine styrker og svagheder
  • Har erfaring med dagtilbuds- og skoleområdet, men det er ikke et krav

Hvem er vi
Solrød Kommune er i vækst og nye borgere kommer til kommunen. Sekretariatet for Læring og Udvikling søger derfor en ny administrativ medarbejder. Som administrativ medarbejder bliver du en del af et sekretariat, som består af 7 gode kollegaer og en sekretariatschef. Vi arbejder tæt sammen om sekretariatets opgaver, hjælper hinanden og sparrer om opgaverne. Du får en fagligt ambitiøs arbejdsplads med god mulighed for faglig og personlig udvikling, og du vil beskæftige dig bredt med sekretariatets samlede administrative ansvarsområde. Du får en arbejdsplads, hvor hele kommunen arbejder netværksorienteret, og hvor tæt samarbejde og sparring vægtes højt. Du får også en arbejdsplads, hvor vi sætter pris på et godt, uformelt arbejdsmiljø, hvor vi værdsætter hinandens forskellighed, og hvor du har stor mulighed for at præge din stilling.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er 32 timer om ugen. Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist
Hvis du ønsker at søge stillingen, skal vi have din ansøgning senest den 20. januar 2021. Du søger stillingen via vores hjemmeside www.solrod.dk.

Ansættelsessamtaler
Vi afholder ansættelsessamtalerne den 26. januar og ønsker stillingen besat pr. 1. marts 2021.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Lone Skovsbøll på tlf. 23248562 eller administrativ konsulent Lone Fischer på tlf. 56182065.

I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.

Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
  • Afstand

    Opret en bruger for at udregne afstand.
  • Geografi:

    Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand

  • Oprettet:

    2021-01-12

  • Ansøgningsfrist:

    2021-01-20
  • Typer:

    Deltid

Del Link kopieret