RØDOVRE KOMMUNE

Afdelingsleder til Klub Valhøj

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job

Om jobbet

Klub Valhøj søger afdelingsleder til vores fritids og ungdomsklub.

Klub Valhøj er en fritids- og ungdomsklub, der rummer et eftermiddagstilbud for 3.-6. årgang. Vi har også et aftentilbud for unge fra 7. klasse til de bliver 18 år.

Klubben ligger 800 meter fra Valhøj Skole og er en del af Valhøj Skoles SFO. Du vil som afdelingsleder være nærmeste leder for en personalegruppe på syv medarbejdere.

Fritidsklubben har et svingende medlemstal. Inden corona-pandemien lå medlemstallet og svingede imellem 65 og 100 i løbet af et skoleår. Det er markant lavere nu.

En af dine vigtigste opgaver vil være, i samarbejdet med resten af SFO'ens ledelsesteam og klubbens medarbejdere, at stå i spidsen for en klub. Klubben skal være et attraktivt fritidstilbud for skolens elever fra 3. klasse og opefter.

Ungdomsklubben er normeret til 70 unge. Fremmødet er også her udfordret af corona-pandemien. Opgaven den samme, bare rettet imod de lidt ældre unge.

Din stilling vil være på 37 timer om ugen, og indeholder syv timer om ugen til ledelse/administration. De resterende 30 timer, vil du indgå i de samme opgaver, som resten af personalet i klubben: Skoletimer, eftermiddagsvagter og aftenvagter, mødevirksomhed og forberedelsestid. Du vil blive en del af Valhøj

Skoles SFO's ledelsesteam: SFO-leder Morten Sønderup, souschef Andreas Rasmussen og afdelingsleder for SFO I Søren Storm.

Du vil i tæt samarbejde med afdelingsleder for SFO I stå i spidsen for arbejdet med børnenes overgang fra SFO I til SFO II.

På Valhøj Skoles SFO arbejder vi ud fra en den anerkendende forholdemåde i et systemisk perspektiv, og ud fra Rødovre kommunes børnesyn. Som afdelingsleder vil du være forgangsperson for både medarbejdere og forældre og børn.

Du skal desuden stå i spidsen for klubmedarbejdernes skoletimer i form af k-fag.

Din profil

Vi forventer at du:

  • er uddannet pædagog
  • har en naturlig ansvarlighed og kan udvise engagement og initiativ
  • kan formulere dig mundligt og skriftligt
  • tager din pædagogfaglighed med ind i klasserummet og bringer den i spil sammen resten af teamet omkring skoletimerne
  • kan arbejde didaktisk med dine aktiviteter både i skole og klub
  • som leder står i spidsen for tværfagligt samarbejde og samarbejde på tværs af SFO'ens afdelinger
  • er åben for refleksion over egen pædagog- og ledelsespraksis
  • er nærværende i din ledelse af medarbejdere, og i arbejdet med børnene og de unge
  • ballancerer ønsker, krav og forventninger fra medarbejdere med ønsker, krav og forventninger fra organisationen.

Ligesom dine kommende kollegaer, arbejder og kommunikerer du ud fra en anerkendende forholdemåde. Ledelseserfaring er ikke et krav, men en fordel.

Derfor skal du vælge os

Vi garanterer dig kompetente ledelseskollegaer og medarbejdere, faglig udvikling og et godt arbejdsmiljø. I Valhøj Skoles SFO arbejder vi med aktionslæring og kollegial sparring og observationer for at forbedre vores praksis. Vi har flere fælles faglige arrangementer årligt, hvor vi arbejder sammen om udvikling af vores fag og vores organisation.

Løn og ansættelsesvilkår

I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Det er en fuldtidsstilling med start 1. august 2021.

Hvis du vil vide mere

Se mere på www.valhoj.com eller på https://rk-valhoejskole.aula.dk/. Du er også velkommen til at kontakte SFO-leder Morten Sønderup på telefon 36 37 83 86.

Arbejdssted: Klub Valhøj, Brandholms Allé 8.

Ansøgning

Send din ansøgning online med relevante bilag og referencer, så vi har den senest 15. maj 2021. Klik på knappen 'Ansøg online'/'Søg jobbet' for at sende din ansøgning.

Ansættelsessamtaler 27. maj 2021 imellem kl. 8 til 12.

Om os

Rødovre Kommune har fra 1. januar 2021 indført røgfri arbejdstid. Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet. Vores medarbejdere tilbydes en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi, helbredstjek og massage.

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret