KØBENHAVNS KOMMUNE

Børnebibliotekar til Brønshøj Bibliotek (20 timer om ugen)

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Det er et fokusområde i Københavns Biblioteker, at vi bedst muligt understøtter læselyst blandt børn og unge. På Brønshøj Bibliotek har vi fokus på skolesamarbejde, på tilbud til daginstitutioner og arbejder med generelt at skabe inspirerende biblioteksbesøg for børnefamilier.

I jobbet som børnebibliotekar indgår du i et team med kolleger – som samarbejder på tværs af enhedens øvrige biblioteker om netop at arbejde for at møde børn med relevant og inspirerende formidling. Der skal arbejdes målrettet med formidlingen i direkte kontakt med brugerne, både i det fysiske rum, men også gerne digitalt.

En vigtig del af arbejdet er at være med til at løfte værtsopgaven med bibliotekarisk betjening af brugerne i rummet, både i form af guidning, inspiration og formidling.

Stillingen er tidsbegrænset i perioden 1. juli 2021 frem til 30. juni 2022 med mulighed for forlængelse. Stillingen er en deltidsstilling på 20 timer om ugen.

Om stillingen

  • I team med kolleger at arbejde med udvikling og planlægning af arrangementer målrettet børn
  • Tilbud til daginstitutioner
  • Afvikling af konkrete arrangementer, både i weekender og på hverdage
Om dig

  • Du har en positiv indstilling, og arbejdsglæde betyder meget for dig
  • Du er vild med litteratur og brænder for at formidle
  • Du har erfaring med at arbejde med målgruppen
  • Du er en holdspiller, der kan samarbejde med både kolleger og samarbejdspartnere
  • Du er fleksibel, rummelig og selvstændig
  • Du er uddannet bibliotekar D.B., cand.scient.bibl. – eller har alternativt en anden videregående uddannelse
  • Du kender og har erfaring med biblioteks- og kulturhusarbejde samt kender til bibliotekssystemet Cicero
  • Du har erfaring med udvikling og gennemførelse af arrangementer, kan skabe overblik og få ting til at ske
Biblioteksplan
Københavns Biblioteker er i gang med en omstilling med mere tværgående samarbejde og ny organisering, og du skal have lyst til at være en del af dette arbejde. Læs mere i Biblioteksplanen: Biblioteksplanen 2019-2023 (kk.dk)

Kultur N
Brønshøj Bibliotek er i enhed og deler leder med kulturhusene i Brønshøj, som tilsammen er en del af Kultur N, der består af kultur- og idrætsinstitutioner i Brønshøj, Bispebjerg og på Nørrebro. Nogle opgaver løses på tværs af organisationen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du skal forvente en fleksibel arbejdsuge, hvor der kan være morgen-, weekend- og aftenarbejde. Ansættelse efter gældende overenskomst.

Yderligere information
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte leder Rasmus Elleby på 2116 9531 på hverdage mellem kl. 9.00-16.00.

Søg via nedenstående link senest onsdag den 19. maj 2021
Samtaler forventes afholdt i uge 21.

Kultur- og Fritidsforvaltningen
I Kultur- og Fritidsforvaltningen tror vi på, at tillid og samarbejde både øger medarbejdernes trivsel og højner kvaliteten, produktiviteten og vores evne til at gå nye veje.

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret