KØBENHAVNS KOMMUNE

Aflastningsfamilie til pige på 9 år

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Er I godkendt som aflastningsfamilie, og kan I skabe trygge rammer for en pige på ni år?
Så kan det være jer, vi søger i Familieplejen København.

De, der kender pigen, beskriver hende som en social pige, der holder af dyr. Hun er meget interesseret i social interaktion med andre børn, men har også behov for tæt støtte fra en voksen.

Hun går i en normal folkeskole, men har brug for støtte.

Som aflastningsfamilie skal I kunne tilbyde udvidet aflastning. I må gerne være en familie, hvor der er dyr og andre børn. Vigtigst af alt er dog, at I kan tilbyde et omsorgsfuldt, kærligt og familiært fællesskab med forudsigelighed og gode fælles oplevelser.

Omfanget er 11 døgn pr. måned.

Om jer

  • I er godkendt som aflastningsfamilie.
  • Som aflastningsfamilie består I af en enlig eller et par.
  • I har mulighed for at hente og bringe i København.
  • I har evt. børn og/eller dyr.
  • I bor maximum en times kørsel fra København.
I står ikke alene med opgaven, for vi giver jer pædagogisk supervision fra en fast tilknyttet familieplejekonsulent. Samtidig får I mulighed for at deltage i Familieplejen Københavns brede udvalg af kurser med fokus på aktuelle emner. Se vores kursusudvalg her.

Mere information
Du kan få flere oplysninger hos familieplejekonsulent Mette Bøgelund på 2611 2213.

Honorar: 7 x vederlag

Ansøgningsfrist senest onsdag den 19. maj 2021.

Send din ansøgning mærket "MB/2021-43" sammen med plejetilladelse og socialrapport til:
familieplejen@kk.dk
Eller til:
Familieplejen København/Center for Familiepleje
Svendborggade 5, 3. sal
2100 København Ø

Du kan også søge via nedenstående link.

Om Familieplejen København
Familieplejen København er landets største familieplejeenhed. Vi rekrutterer plejefamilier til Københavns Kommune og står som garant for det gode match mellem barn og familie. Vi har en videnbaseret tilgang og tilbyder alle vores pleje- og aflastningsfamilier kompetent rådgivning og støtte til at løse de udfordringer, de møder. Vi har et bredt udbud af kurser, og vi medvirker aktivt til at udvikle den moderne familiepleje, bl.a. gennem vores kursusvirksomhed. Læs mere om os på: centerforfamiliepleje.kk.dk.

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret