KØBENHAVNS KOMMUNE

Ambitiøs skoleleder med ressourceorienteret børnesyn søges til Sluseholmen Skole

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Brænder du for skoleudvikling, og har du høje ambitioner for børnenes læring og trivsel? Så er du måske den skoleleder, vi søger til Sluseholmen Skole.

Sluseholmen Skole åbnede dørene den 1. august 2019 under navnet Ny Skole på Sluseholmen. Skolen opbygges nedefra med nye 0. klasser hvert år, og pr. 1.august 2021 vil der være én 2. klasse, to 1. klasser og to 0. klasser.

Skolen har indtil videre været administrativt under en anden folkeskole i København, men pr. 1. august 2021 er der tre årgange, og skolen får derfor status som selvstændig skole med egen skoleleder.

Sluseholmen Skole og KKFO er lige nu placeret i midlertidige pavilloner på Enghave Brygge, indtil en nybygget skole står klar på Sluseholmen 8A primo 2024.

På nuværende tidspunkt består skolens ledelse og administration af den daglige leder, en KKFO-leder og en sekretær.

Som skoleleder bliver det din opgave at omsætte skolens mange idéer til løsninger, som fungerer i hverdagen.

Sluseholmen Skole søger en skoleleder, der kan

  • videreføre opbygningen af en skole med fokus på et ressourceorienteret børnesyn
  • insistere på, at fokus holdes på børnenes læring og trivsel uanset vilkår og rammer i en byggeproces
  • skabe tryghed og tillid i en opstartsproces
  • videreføre en personalekultur, hvor samarbejde, professionalisme og positiv tilgang er nøgleord
  • være en nærværende og tydelig personaleleder
  • samarbejde med forældre
  • tænke skole og KKFO sammen og se lærere og pædagoger som en samlet personalegruppe
  • sætte retning for skolens udvikling
  • være handlekraftig og forholde sig til praktik, byggeudvalg, byggeproces mv.
Skolen står i de kommende år overfor at skulle arbejde med co-teaching, konflikthåndtering og aktionslæring, og det forventes, at du står i spidsen for disse kommunale indsatser.

Skoleledelsen er den primære drivkraft for skolens udvikling, og det er derfor ledelsen, som skal drive den forandringsproces, der finder sted nu og de næste år på skolen.

I København har vi store forventninger til, at ledelsen af vores skoler foregår med et tydeligt fokus på udviklingen af skolen som læringsorganisation og med fokus på faglige mål og resultater. Det kræver en tydelig og stærk ledelse, som kan arbejde med klare mål og forventninger i dagligdagen, og som kan sikre, at alle skolens medarbejdere arbejder i en fælles retning.

Vi har klare forventninger til, hvilke kompetencer vores skoleledelsesteam skal besidde, og til hvilke indsatsområder skoleledelserne skal prioritere, så det har en god effekt på børnenes læring. De forventninger er beskrevet i en skoleledelsesprofil for de københavnske skoleledelser, som du kan læse her: 16544275-20651251-1.PDF (kk.dk)

Du bliver en del af et kollegialt fællesskab i området Valby, Vesterbro, Kongens Enghave med andre skoleledere og i et fagligt fællesskab med Københavns 70 folkeskoler og specialskoler samt et bredt samarbejde med klyngeledere og andre ledere fra hele 0-18 års området.

Du kommer til at indgå i et læringsnetværk med andre skoleledere, og vi tilbyder løbende forskellige former for ledelsesudvikling med udgangspunkt i skoleledelsesprofilen.

Sluseholmen Skole har 115 elever og 16 medarbejdere pr. 1. august. Læs mere om skolen her https://sluseholmen.aula.dk/

Som skoleleder refererer du til områdechefen, der er ansvarlig for at sikre ledelsessparring og tværfaglig support til skolen.

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte KKFO-leder Pia Kristensen på 2497 2167 eller områdechef Kate Obeid på 2777 0335.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst pr. 1. august 2021.

Søg via nedenstående link senest fredag den 14. maj 2021
I ansættelsesforløbet afholdes to samtaler og en erhvervspsykologisk test mellem 1. og 2. samtalerunde. Ansættelsessamtalerne afholdes den 25. maj og den 1. juni 2021.

Børne- og Ungdomsforvaltningen
Børne- og Ungdomsforvaltningens opgave i Københavns Kommune er at drive og udvikle dagtilbud, skoler, fritids-, special- og sundhedstilbud af høj kvalitet. Sammen med forældrene skabes rammerne for, at alle københavnske børn og unge kan få en god udvikling og uddannelse, samt en sund opvækst, der kan danne grundlaget for trivsel og livsglæde i fællesskab med andre.

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret