KØBENHAVNS KOMMUNE

2-3 udviklingsorienterede pædagoger søges til Mågodtlands udflytterbørnehave

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Har du lyst til at gøre en forskel for børnehavebørn?
Kan du arbejde struktureret med fokus på det enkelte barn og børnegruppen?
Er du en reflekterende pædagog, som brænder for pædagogiske udvikling og forandringsprocesser?


Så er det muligvis dig, vi søger.

Du skal være med til at gøre en forskel
I Mågodtland har vi netop nu brug for 2-3 nye pædagoger med 37 timer om ugen til vores udflytterbørnehave. I børnehaven vil du blive en del af en personalegruppe, der er en blanding af rutinerede og nytilkomne medarbejdere.

Vi er i gang med at bygge arbejdsfællesskabet op med fokus på faglig refleksion og fordybelse. Du skal være villig til at prøve nyt og eksperimentere med din rolle i det pædagogiske arbejde. Vores mål er at udarbejde en reflekterende og struktureret pædagogisk praksis, hvor samarbejde, medbestemmelse og indflydelse prioriteres højt.

Skulle du være helt nyuddannet eller på vej til at blive det, er du også meget velkommen til at søge.

Hvad kan vi tilbyde dig
I Mågodtland kan vi tilbyde en mulighed for at arbejde systematisk med udvikling af den pædagogisk kvalitet. Du vil blive en del af en medarbejdergruppe, som har fokus på udendørs legemiljøer, samarbejde på tværs af afdelingerne samt forældresamarbejde.

Vi prioriterer medbestemmelse og indflydelse, og vi vægter et tæt og stærkt samarbejde på tværs af grupperne i vuggestuen og børnehaven højt.

Vi er i en proces, hvor vi gerne vil udvikle det faglige fællesskab i vores dejlige børnehave, og til dette samler vi på holdspillere, som vil gøre en forskel i denne proces.

Det forventer vi af dig
Vi lægger vægt på, at du motiveres af at have indflydelse på din nye arbejdsplads. Du skal have lyst til at arbejde reflekterende og udviklende med pædagogisk praksis, så alle børn får de bedste rammer til at udvikle sig og trives.

Vi forventer at du er åben for sparring og udvikling af fælles og egen praksis, samt at du kan se dig selv som en del af et stærkt arbejdsfællesskab. Et arbejdsfællesskab hvor nysgerrighed, samarbejde, indflydelse, medbestemmelse og fælles faglig udvikling er kernen.

Hvem er vi
Mågodtland er beliggende på Østerbro og består af fem vuggestuegrupper med plads til cirka 60 børn samt fire børnehavegrupper med 96 børn. Børnehaven har to opsamlingslokaler i hovedbygningen og en bygning med fire stuer i Allerød.

Vi er en del af en klynge, Klynge IBØ E ved Trianglen, der arbejder ud fra et positivt og inkluderende menneskesyn med fokus på børneperspektivet. Vi viser børnene vejen og skaber børnemiljøer kendetegnet af overskuelighed og genkendelighed med rum til leg, liv og læring.
Klyngen består af fem enheder og har fælles klyngeleder. Vi samarbejder på tværs, her kan nævnes faglige fyrtårne, triosamarbejde, arbejdsmiljø, praktikudvalg m.m.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på 3525 4700.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via nedenstående link senest mandag den 17. maj 2021
Vi kalder løbende ind til samtaler.

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret