KØBENHAVNS KOMMUNE

(Udløbet) Afdelingsleder til Lykkebo Skole og Kirsebærhavens Skole

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Vi søger en pædagogisk og fagligt velfunderet afdelingsleder fra den 1. juni 2021, der kan være med til at lede en moderne skole, som skal indgå i en ny skolestruktur fra skoleåret 2022/2023. Du skal være tydelig med, hvad du vil, og samtidig jordnær i relationen med medarbejdere, elever og forældre. Vi lægger vægt på at have en uformel tone, en uhøjtidelig ledelsesstil og en god portion humor. Som afdelingsleder skal du være planlæggende og velorganiseret, så opgaverne kan løses effektivt og med stor effekt.

For stillingen er det vigtigt, at du kan genkende dig selv i nedenstående beskrivelse og profil.

Om os
Den besluttede kommende skolestruktur for området betyder, at Lykkebo Skole og Kirsebærhavens Skole i fremtiden bliver basisafdelinger (fx 0.-5. klasse), og den nye skole ved Torveporten bliver udskolingsafdeling (fx 6.-9. klasse). De tre afdelinger vil udgøre én ny samlet skole med et fælles skoledistrikt.

Den nye fælles skole forventes at træde endeligt i kraft ved skoleåret 2022/2023. Og den nye skole ved Torveporten forventes at stå færdig 2027. Men vi fungerer allerede med et fælles ledelsesteam.

Overgangen til en ny fælles skolestruktur er en længere proces, hvor vi ønsker at inddrage elever, forældre, skolebestyrelser og medarbejdere for at sikre en god overgang baseret på input fra alle relevante interessenter. Vi er i gang med inddragelsesprocessen og arbejdet med at forme den nye samlede skole.

Afdelingslederen ansættes til den samlede skole. Efter ansættelsen afklarer vi i fællesskab den daglige placering.

Vi søger en afdelingsleder, som

  • ønsker at være med i en proces om skabelse af områdets nye samlede skole med to basisafdelinger og en udskolingsafdeling
  • arbejder systematisk, struktureret og effektivt på at fuldføre og afslutte opgaver og projekter
  • har en faglig interesse i styrkelse af de naturfaglige fagområder, særligt med hensyn til udviklingen af matematik/naturfaglige fag
  • har kompetencer eller stor interesse i at arbejde med data, både trække data og bearbejde data
Vi søger en dygtig og positiv lederkollega, der er saglig og ansvarlig. Sammen skaber vi et professionelt ledelsesteam, der ser på ledelse som en fælles opgave, og bruger hinandens kompetencer til gavn for skolen og eleverne. Vi forventer derfor, at du som afdelingsleder i samarbejde med ledelsesteamet er både energisk, flittig, effektiv og praktisk. Vi forventer, at du er en teamplayer.

Det betyder, at du

  • er den synlige og motiverende leder, der viser interesse for dine omgivelser og som forstår vigtigheden af at skabe en tilgang og en kultur, som medarbejdere kan lide at være en del af
  • er vant til at samarbejde i et miljø præget af viden om børn og unge
  • har personlig autoritet, lederformat og didaktisk og pædagogisk indsigt og energi
Dine faglige styrker

  • Du er uddannet folkeskolelærer.
  • Du besidder faglige styrker og praktisk og teoretisk viden, som ligger inden for læringsledelse og personaleledelse.
  • Du har en bred erfaring og viden om inkluderende børnefællesskaber og gerne specialpædagogiske kompetencer.
  • Du er nærværende og synlig i den pædagogiske dagligdag.
  • Du har flair for pædagogiske/administrative processer, som understøtter den fælles kerneopgave.
  • Du bidrager til lederteamets samlede opgaveløsning.
Dine personlige styrker

  • Du er vedholdende og i stand til at håndtere mange samtidige opgaver.
  • Du er opgave-, handlings- og resultatorienteret og løser samvittighedsfuldt alle typer opgaver.
  • Du er praktisk, realistisk og har fokus på at løse opgaver på den mest effektive måde.
  • Du møder mennesker med anerkendelse og respekt.
  • Du besidder et positivt livssyn.
  • Du har gode samarbejdsevner og blik for at involvere de relevante interessenter i beslutningsprocesserne.
Ansættelsesvilkår
Vi ønsker, at du kan starte den 1. juni 2021. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte skoleleder Søren Friis på 2062 2595.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via nedenstående link senest onsdag den 14. april 2021
Vi holder 1. runde ansættelsessamtaler den 21. april og evt. 2. runde den 26. april.

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret