KØBENHAVNS KOMMUNE

(Udløbet) Afdelingsleder til Langelinieskolen

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Langelinieskolen søger pr. 1. juni 2021 en udviklingsorienteret afdelingsleder til skolens overbygning. Vi søger en afdelingsleder, der udover at være afdelingsleder for skolens ældste klassetrin, skal være tovholder i forhold til udviklingen af skolens udskolingsmiljø for 5.-9. klassetrin. Du arbejder synligt og involverende, og det vil være godt, hvis du har erfaring med fx personaleledelse eller organisatorisk arbejde, og har erfaringer fra et tæt forældresamarbejde.

Dine formelle ledelseskompetencer er afgørende for os, men lige så vigtige er dine menneskelige egenskaber, og her lægger vi vægt på nærvær, humor og troværdighed. Du skal være med på, at jobbet i høj grad handler om at lykkes igennem andre.

Lidt om os
Langelinieskolen er en folkeskole fordelt på tre-fem spor og har i dagligdagen et tæt fagligt og didaktisk samarbejde med vores KKFO, vores afdeling for børn med høretab (SPK) og vores elevhjem.

Hos os kan du blive en del af en Østerbroskole i udvikling, med en grøn naturprofil i vores indskoling, med en aktiv forældrekreds og med et værdigrundlag, der tager afsæt i, at Langelinieskolen skal være en skole for alle.

Vores fælles fokus er på trivsel, faglighed og inklusion – og Langelinieskolen er udover at være en folkeskole også en Rettighedsskole, der indgår i et samarbejde med UNICEF Danmark og landets øvrige Rettighedsskoler. I skoleåret 20/21 er Langelinieskolen også blevet officiel eTwinning-skole.

Vores skole er over en årrække blevet moderniseret til at kunne rumme en femsporet folkeskole med bl.a. nyindrettede naturfagslokaler, idrætshal og personalearbejdspladser. Skolen er organiseret på flere matrikler, og vores personale arbejder i årgangsteam.

Vi lægger vægt på, at du er uddannet lærer, at du har lyst og kompetencer til at indgå i skolens ledelse, og at du har stærke faglige, sociale og pædagogiske kompetencer. Derudover lægger vi vægt på, at du er interesseret i at varetage både ledelsesmæssige og administrative opgaver. Og vi lægger også vægt på, at du er indstillet på et tæt ledelsesteamsamarbejde med skoleleder, indskolingsleder (souschef), KKFO-leder, afdelingsleder for skolens afdeling for børn med høretab og lederen af skolens elevhjem. Dine endelige arbejdsopgaver fastlægges sammen med ledelsesteamet.

Vi tilbyder dejlige børn og aktive forældre, et skolemiljø i skønne omgivelser midt på Østerbro – og et stærkt fagligt, socialt og kollegialt arbejdsmiljø.

Ansættelsesforhold
Stillingen har en beskæftigelsesgrad på 100%. Ansættelsen sker på gældende overenskomstvilkår. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Yderligere oplysninger
Du kan få yderligere oplysninger hos skoleleder Kristian på 2677 0872. Du kan også læse mere om os på skolens hjemmeside.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV med angivelse af tidligere beskæftigelse (varighed og omfang) og uddannelsesbevis.

Søg via nedenstående link senest fredag den 9. april 2021
Samtalerne finder sted i uge 15 og 16.

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret