KØBENHAVNS KOMMUNE

Aflastningsfamilie til søskendepar på 4 og 2½ år hver 2. weekend

Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Familieplejen København søger en godkendt aflastningsfamilie til et søskendepar på 4 og 2½ år. Omfanget er hver 2. weekend.

Drengen beskrives som en glad dreng i vuggestuen. Han trives godt, er tillidsfuld og nyder kontakten med de voksne og de andre børn. Han er god til at opsøge de voksnes opmærksomhed, hvis han har behov for det. Sprogligt er han ikke helt alderssvarende. Han er meget glad for at være udendørs, og han er god til at tegne, lege med biler og bygge lego. Han er glad for at lege med de store drenge på stuen, og de leger godt sammen.
Han kan opleve vrede, når han ikke får sin vilje, det kan fx være en konflikt om et stykke legetøj. I de tilfælde har han behov for, at de voksne hjælper ham med beroligelse og øjenkontakt, så falder han til ro og kan komme videre i legen.

Pigen beskrives af børnehaven som en meget dygtig pige, der er meget selvhjulpen. Hun er sprogligt og motorisk alderssvarende. Hun er en glad og nysgerrig pige, der leger godt med sine venner. Hun er hjælpsom og har overskud, er social og i god kontakt med sig selv. Hun er god til at løse konflikter, og hvis hun ikke kan løse dem, henter hun hjælp hos en voksen. Hun er god til at tegne, er glad for at lege med barbiedukker, få læst højt og glad for at være udendørs.
Da hun startede i børnehaven, var hun ukritisk ift. at bruge de vokse, hun var tryg hos dem alle, også vikarer. Hun er nu blevet mere kritisk i sin kontakt til de voksne, hun ikke kender så godt og er begyndt at være mere tilbageholdende.

Børnene bor sammen med deres mor. Mor mangler et netværk, der kan støtte hende. Mor er god til at samarbejde med institutionerne samt sagsbehandler, og hun er modtagelig for hjælp og støtte.

Begge børn har behov for nærhed, omsorg, genkendelighed og struktur. Som aflastningsfamilie skal I kunne være omsorgsfulde og kærlige voksne, der kan støtte børnene, særligt drengen ift. hans følelsesmæssige regulering og hjælpe ham med at sætte ord på følelser. I må også meget gerne hjælpe med at give begge børn nogle gode oplevelser. Samtidig skal I have forståelse for, at der skal være et tæt samarbejde med mor.

Børnene spiser ikke svinekød, men der er ikke andre religiøse hensyn.

Om jer

  • Som aflastningsfamilie består I af en eller to voksne
  • I skal have gode samarbejdsevner
  • Der må gerne være andre børn
  • I bor helst max. en times kørsel fra København
  • I skal kunne hente og bringe
  • I må gerne have dyr
  • I er rummelige og har kendskab til følelsesmæssig regulering hos børn
I står ikke alene med opgaven, for vi giver jer pædagogisk supervision fra en fast tilknyttet familieplejekonsulent. Samtidig får I mulighed for at deltage i Familieplejen Københavns brede udvalg af kurser med fokus på aktuelle emner. Se vores kursusudvalg her: https://centerforfamiliepleje.kk.dk/indhold/efteruddannelse-plejefamilier

Honorar: 5 X vederlag, pr. barn.

Flere oplysninger fås hos familieplejekonsulent Helle Petersen på 2687 0018.

Ansøgningsfrist: 1. februar 2021.

Ansøgning mærket sendes sammen med plejetilladelse og socialrapport til

familieplejen@sof.kk.dk

eller til

Familieplejen København/Center for Familiepleje
Svendborggade 5, 3. sal
2100 København Ø

Du/I kan også søge via nedenstående link.

Om Familieplejen København
Familieplejen København er landets største familieplejeenhed. Vi rekrutterer plejefamilier til Københavns Kommune og står som garant for det gode match mellem barn og familie. Vi har en videnbaseret tilgang og tilbyder alle vores pleje- og aflastningsfamilier kompetent rådgivning og støtte til at løse de udfordringer, de møder. Vi har et bredt udbud af kurser, og vi medvirker aktivt til at udvikle den moderne familiepleje, bl.a. gennem vores kursusvirksomhed.
Læs mere om os på: centerforfamiliepleje.kk.dk.

Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
  • Afstand

    Opret en bruger for at udregne afstand.
  • Geografi:

    2400 København NV

  • Oprettet:

    2021-01-12

  • Ansøgningsfrist:

    2021-02-01
  • Typer:

    Deltid

Del Link kopieret