Administrativ medarbejder til Helsingør Havne | JobDanmark
HELSINGØR KOMMUNE

Administrativ medarbejder til Helsingør Havne

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Helsingør Havne søger medarbejder til at varetage regnskabsfunktionen samt andre administrative opgaver.

Er du vores nye engagerede og servicemindede kollega på Helsingør Havne?

Vi søger en engageret og faglig kompetent person til at varetage regnskabsfunktionen i Helsingør Havne. Du skal bl.a. står for aflæggelse af regnskab, herunder anlægsregnskaber og månedlige økonomiopfølgninger på drift og anlæg, udarbejdelse af budgetter i samarbejde med havnens ledelse på både Helsingør Selvstyrehavn og den Kommunale Lystbådehavn. Du er god til at prioritere mellem opgaver og kan følge dem til dørs. I travle perioder har du overblik og kan holde hovedet koldt. Hvis det er kompetencer, du kan nikke genkendende til, så vil vi gerne opfordre dig til at sende os en ansøgning.

Jobbet:
Det er en forudsætning, at du har kendskab til Årsregnskabsloven, derudover vil det være en fordel at have kendskab til kommunal økonomistyring, det er dog ikke et krav.
Havnens økonomisystem er Navision, hvilket også vil være en fordel at have kendskab til.

Derudover arbejder vi bl.a. med KMD, KMD OPUS og Acadre.

Stillingen er på 37 timer og fordelt på forskellige administrative opgaver. Jobbet kræver sprogkundskaber i engelsk og gerne også tysk.

Du vil få en spændende hverdag, hvor dagene ikke er ens og blive en del af et ”lille” åbent kontor med mangeartede opgaver, hvor du også vil skulle indgå med betjening af havnens kunder.
Alt i alt et meget selvstændigt job med varierede arbejdsopgaver.

Dig:
Som person er du serviceminded og engageret samt kan lide at have med mennesker at gøre.

Du har gode formidlingsevner både mundtligt og skriftligt.

Du er fleksibel med en positiv indstilling i et travlt miljø og som kan bidrage til den gode trivsel.

Du ser dig selv som en ansvarsbevidst person, der er positiv med et godt humør.

Du er et åbent og udadvendt menneske, der er god til at samarbejde med andre kollegaer.

Du har lyst og mod på at være med til at videreudvikle havnen til, at blive bedre og er indstillet på at yde en ekstra indsats når det er nødvendigt.

I øvrigt trives du med at arbejde systematisk og af og til med korte tidsfrister.

Løn- og ansættelsesvilkår.
Du ansættes efter gældende overenskomst mellem din organisation og Kommunernes Landsforening, og med indplacering på Ny Løn. Der vil være mulighed for forhandling af et kvalifikationstillæg.

Arbejdsstedet er Nordhavnsvej 13, 3000 Helsingør.

Yderligere oplysninger
Du kan få mere at vide om stillingen hos Jan Hjorth Christensen, tlf. 49 28 12 88.

Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest den 26. april 2021.

Du søger stillingen via Helsingør kommunes e-rekrutteringssystem på hjemmesiden www.helsingor.dk via knappen ”Søg Jobbet”.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

 

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret