Fødevarestyrelsen

Administrativ medarbejder til Veterinærrejseholdet

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Vil du være med til at løse opgaver på Veterinærrejseholdet, og vil du arbejde på en spændende arbejdsplads med gode og engagerede kolleger?

Stillingen er på 37 timer pr. uge med tjenestested i Herning og tiltrædelsen er 1. juni 2021 gerne før.

Arbejdsmiljø og –kultur
Kendetegnet for Veterinærrejseholdet er, at arbejdet er meget varieret. To dage er sjældent ens.

Vi har en åben og fri tone i arbejdet, hvor det tillægges stor betydning, at medarbejderne trives i jobbet. Evnen til at samarbejde er essentiel for vores hverdag, hvor kulturen er præget af, at vi får noget fra hånden, men at vi også er åbne og hjælper hinanden med at udføre de fagligt krævende opgaver. Der er mulighed for både personlig og faglig udvikling under hensyntagen til medarbejderens og arbejdspladsens behov.

Om dig
Du er kontoruddannet eller lignende, og vi forventer, at du er en dygtig sagsbehandler og har gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner. Du kan anvende office pakken, og har generelt flair for IT.

Som person vægter vi, at du er åben, serviceminded og hjælpsom, men også har drive og selvstændigt initiativ. Du arbejder struktrureret, har engagement, er omgængelighed og har gode evner til at samarbejde. Vores hverdag er omskiftelig, og ind imellem løber vi stærkt, så det vil være godt, hvis du er fleksibel og trives med at håndtere ændringer i dagsordenen.

Om os
Veterinærrejseholdet er en specialenhed, der ud over almindelige kontrolopgaver også håndterer større komplekse og grovere overtrædelsessager på veterinærområdet. Vi arbejder også med udvikling af nye kontrolopgaver og med information og sparring.

Vi arbejder landsdækkende og prioriterer et godt og tæt samarbejde både med andre enheder i Fødevarestyrelsen og andre myndigheder, herunder Politiet, Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, Landbrugsstyrelsen Miljøstyrelsen m.fl.. Veterinærrejseholdet består af 20 medarbejdere med veterinærfaglige, juridiske og efterforskningsmæssige kompetencer. Vi er organiseret i teams og med kontorer i Aalborg, Herning og Vejen.

Vi har på nuværende tidspunkt 1 administrativ medarbejder, som indgår i et administrativt team med 2 jurister og enhedens souschef.

Det administrative team fungerer som støtte for dyrlæger og ledelse og løser en række opgaver af administrativ karakter, herunder pasning af postkasse, aktindsigts- og klagesager, it-opgaver, systemopgaver, sagsbehandling, kontrol og godkendelse i afregnings- og fakturasystemer, ministerbestillinger, departementsbestillinger etc.

Hvornår skal du starte
Der er brug for dig fra 1. juni 2021 og gerne før.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid og løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it medarbejdere (HK).

Din ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV, kopi af eksamensbevis og evt. andet relevant materiale online i vores rekrutteringssystem på fvm.dk/job senest den 22. april, og vi forventer at afvikle ansættelsessamtaler d. 27. marts.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Majbritt Birkmose, souschef, på tlf.: 7227 5313.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret