profile-banner.jpg
Ansøgningsfrist: 2022-10-23
Virksomhed: ALLERØD KOMMUNE
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret
Vi søger en lærer til vores gruppeordning med tiltrædelse 1. december 2022. Stillingen er på 37 timer.

Om stillingen
Vi søger dig, der brænder for at undervise børn med særlige kvalifikationer. Stillingen er i vores udskolingsgruppe, hvor du både vil skulle varetage fagundervisning i flere fag og holdtimer i gruppeordningen.

På Afdeling Ravnsholt er målgruppen normaltbegavede børn, som udviser vanskeligheder i forhold til opmærksomhed, koncentration, impulsivitet og eksekutive funktioner i det hele taget, herunder adfærds- og emotionel regulering.

Pædagogikken i tilbuddet er tilpasset den respektive målgruppe og ikke mindst den enkelte elevs behov. Pædagogikken bygger på kontinuitet, forudsigelighed og genkendelighed, og den vil være kendetegnet ved fast struktur med dagsprogrammer, ugeskemaer og årsplaner.

Vi tager udgangspunkt i barnets styrkesider og motivation, og vi arbejder i varierende grad med alternative kommunikationsformer og forståelses­fremmende strategier i form af visualisering og konkretisering. Vi arbejder med gentagelse, forberedelse ved skift, hjælp til følelses- og adfærds­mæssig regulering osv. Der er et tæt samarbejde mellem skole og hjem.

Du vil blive en del af en skole med tre specialafdelinger, der arbejder sammen. Dine nye kollegaer er utroligt dygtige og meget fagligt kompetente, og de er gode til at holde sig opdaterede om nyeste viden inden for specialpædagogikken. Vi har et tæt samarbejde, hvor du har mulighed for at påvirke din hverdag med dine kompetencer.

I gruppeordningen arbejder vi tæt med andre faggrupper, såsom PPR-psykolog, fremskudt socialrådgiver og familievejledere. Vi tilbyder et job, hvor der er tæt sparring med kollegaerne, og hvor man ikke står alene med de "svære" beslutninger. Det er et job, hvor to dage sjældent er ens, men hvor der er masser af grin og humor.

Gruppeordningen er delt i tre grupper: Indskoling, mellemtrin og udskoling. Vi forventer, at du som ansat i gruppeordningen kan arbejde i alle grupper.

Om dig
Vi søger en lærer, der: 
  • har en bred undervisningserfaring og lyst til at undervise i folkeskolens almene fag
  • elsker at arbejde med børn i vanskeligheder og ikke mindst deres forældre
  • brænder for at undervise og gøre en forskel for børn, som hver dag kæmper med at forstå denne verden
  • har erfaring med specialpædagogik
  • kan være meget fleksibel og omskiftelig inden for arbejdsopgaver og rammer
  • er god til at have flere planer ad gangen, da skoledagene aldrig er ens
  • er så faglig stærk, at du har overskud til det uforudsete
  • er god til at modtage og give sparring
  • er velformuleret både skriftligt og mundtligt
  • har humor – hverdagen kan være meget krævende
  • kan arbejde med "Min uddannelse" eller er parat til at gøre det
  • er nysgerrig på, hvordan børn udvikles på bedste vis
  • ser hver dag som en mulighed for læring/udvikling
  • er en holdspiller.

Om os
På Kratbjergskolen tør vi udfordre de gængse rammer. Vi har personale, der brænder for deres arbejde og dagligt glæder sig til at undervise og samarbejde.

Vi har fokus på at gøre enhver elev parat i samarbejde med forældrene. Parat til alt fra skole og videre uddannelse, til livet og verden. Børn gør det bedste, de kan. Vi tager dem i hånden og viser vejen.

Skolen er kendetegnet ved at have en engageret forældrekreds, der aktivt deltager i skolens liv, og en ambitiøs og udviklingsorienteret bestyrelse og personalegruppe.

Kratbjergskolen er en distriktsskole, som består af Afdeling Engholm, Afdeling Ravnsholt og Afdeling Kongevejen. Afdeling Ravnsholt er 2-sporet med ca. 535 elever fra 0. – 9. klasse, opdelt i 3 afdelinger. Afdeling Engholm er 3-sporet med ca. 700 elever fra 0. - 9. klasse, opdelt i 3 afdelinger. Afdeling Kongevejen er et kommunalt alternativt folkeskoletilbud til unge fra 13 til 17 år. Kongevejen er normeret til 23 elever.

Kratbjergskolen har en god beliggenhed op til skov og grønne områder, og vi er nemme at nå med offentlige transportmidler. Skolen er velfungerende med gode traditioner for både elever og personale, hvor engagement, tillid og faglighed er nøgleord.

Allerød Kommune er en arbejdsplads med en høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde og medindflydelse på egen hverdag højt.

Du kan læse Allerød Kommunes leder- og medarbejdergrundlag via https://alleroed.dk/kommunen/organisering/alleroed-kommunes-leder-og-medarbejdergrundlag.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn – og ansættelsesvilkår bliver fastsat efter gældende overenskomst for lærere i folkeskolen og forhåndsaftale.

Allerød Kommune har i samarbejde med DLF udfærdiget et værdibaseret aftalepapir for lærere og pædagoger, som blandt andet betyder, at der ikke er fast tilstedeværelsestid.

Er du interesseret?
Du er velkommen til at kontakte faglig leder for gruppeordningen Bjørn Fouchard på 21 53 59 47 for at høre nærmere om stillingen.

Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og uddannelsesbevis via linket i annoncen senest 23. oktober 2022.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler 26. oktober 2022 og indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse.

Vi glæder os til at modtage din motiverede ansøgning.


Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Der er gode transportmuligheder både til og fra kommunen. Der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles værdisæt om åbenhed, respekt og troværdighed. Dialog og samarbejde er nøgleord, der kendetegner god ledelse i Allerød Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder.

Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.



 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=2c850aef)
Oprettet:
2022-09-22
Ansøgningsfrist:
2022-10-23
Jobtype:
Fuldtid