profile-banner.jpg
Ansøgningsfrist: 2022-09-30
Virksomhed: ALLERØD KOMMUNE
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret
Ravnsholtklyngen i Allerød Kommune søger en pædagogmedhjælper på 35 timer om ugen med tiltrædelse 1. november 2022.

Om os
Grøftekantens vuggestuen er en del af Ravnsholtklyngen. Vi består af 4 vuggestuegrupper med 11- 12 børn på hver stue. I vuggestuen er vi på ture i nærområdet. Vi hopper i vandpytter, maler og synger og meget mere.

Vi har fokus på det enkelte barns udvikling og trivsel og har et tæt samarbejde med børnenes forældre. Vi arbejder ud fra Allerød kommunes Børne- og læringssyn og er i gang med at implementere den nye styrkede læreplan i vores pædagogiske praksis.

Du vil som pædagogmedhjælper i vuggestuen have medindflydelse på at reflektere over og definere de pædagogiske hverdagsrutiner samt være en del af hele processen med de nye læreplaner. Vi har i Ravnsholtklyngen 13 pædagoger, som har uddannet sig til faglige fyrtårne, deres opgave er at understøtte processen. Derudover har vi et ledelsesteam med 1 klyngeleder og 3 pædagogiske ledere.

Om stillingen
Vi sørger en medhjælper, der har lyst og energi til at indgå i vores personalegruppe, og som vil være med til at gøre en forskel for de børn og familier, som kommer i vores hus. Du vil blive tilknyttet en af vores stuer, hvor du vil indgå som en del af et team.

Om dig
Du har et positivt menneskesyn og er medansvarlig for at løse de pædagogiske opgaver i Ravnsholtklyngen.

Du er engageret og forstår at bringe dine personlige kompetencer i spil.

Du er villig til at reflektere og arbejde med de nye styrkede pædagogiske læreplaner.
Du har respekt og forståelse for den professionelle tilgang til den pædagogiske praksis.
Du er god til at samarbejde med det pædagogiske personale og tilegner dig gerne viden om børns udvikling.

Du skal være nærværende, anerkendende og omsorgsfuld.

Derfor skal du vælge os
Hos os får du en arbejdsplads, der hele tiden er i udvikling. Vi forsøger at videns dele og lære af hinanden. Så brænder du for at give børn en god start i livet, og har du lyst til at være med til at forme din arbejdsplads, så søg vores ledige stilling.

Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst for FOA.

Allerød Kommune er en arbejdsplads med en høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde og medindflydelse på egen hverdag højt.

Du søger stillingen digitalt via linket i annoncen senest d. 30/9 2022. Der vil løbende afholdes ansættelsessamtaler, i uge 39 og uge 40. Vi indhenter referencer inden tilbud om ansættelse.

Du er velkommen til at kontakte den pædagogiske leder af Grøftekantens vuggestue Anne Arentoft 20366160, eller klyngeleder Mette Ohland 21341915


Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Der er gode transportmuligheder både til og fra kommunen. Der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles værdisæt om åbenhed, respekt og troværdighed. Dialog og samarbejde er nøgleord, der kendetegner god ledelse i Allerød Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder.

Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.



 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=56504789)
Oprettet:
2022-09-22
Ansøgningsfrist:
2022-09-30
Jobtype:
Deltid