BALLERUP KOMMUNE

Basissygeplejerske til Plejecenter Sønderhaven

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Plejecenter Sønderhaven i Måløv søger en basissygeplejerske 37 timer ugentlig. Stillingen er ledig fra 1. juli 2021.

Sønderhaven er et moderne plejecenter fra 2012 og huser to afdelinger med hver 24 boliger til borgere, visiteret til plejebolig samt 16 ældreboliger, der modtager visiterede ydelser fra plejecentret.

En stor del af beboerne er diagnosticeret med demenssygdom og har kognitive skader – derfor er det essentielt at dagen har kendte rammer, men ingen fast dagsorden – der skal være nærvær til at læse den enkelte beboers humør og behov.

Vi arbejder målrettet med Ballerup Kommunes værdier og kerneopgaven ”at vi sammen skaber mulighederne for et levende og godt liv – trods livssituation – så tæt på det vante som muligt” og vi træder gerne nye stier for at nå i mål.

Som basissygeplejerske har du base i afdelingen - tæt på beboere og kollegaer –
Er rollemodel for den sygeplejefaglige indsats, udvikling og kvalitet – lærer gerne fra dig og byder ind i den tværfaglige kollegagruppe.

Arbejder tæt sammen med afdelingslederen for at reflektere og analysere afdelingens;
  • Kompetencebehov / -GAB
  • Undervisnings- / udviklingsbehov
  • Relevante sygeplejefaglige pilot - / projekter, herunder formidling og implementering af disse.
Forebygger, reducerer og lindrer basale symptomer samt identificerer komplekse symptomer, som opleves af beboerne og de pårørende.

VI TILBYDER
  • Et engageret arbejdsfællesskab, hvor du får mulighed for at bruge dine generalist kompetencer
  • En spændende stilling, hvor tværfaglighed i opgaveløsning skal udvikles og integreres
  • Medindflydelse på beslutninger og tilrettelæggelse af egen arbejdsdag
  • Et introduktionsprogram tilpasset dine individuelle kvalifikationer og kompetencer
  • Engagerede kollegaer, beboere og pårørende, der glæder sig til at byde dig velkommen.
VI SØGER EN ERFAREN SYGEPLEJERSKE
  • Med bred klinisk erfaring og gerne fra ældre området
  • Er uddannet klinisk vejleder
  • Er autoriseret sygeplejerske
  • Holder fokus på helheden og medvirker til stabil samarbede
  • Vil medvirke til at udvikle og fastholde det gode arbejdsmiljø
  • Respekterer at beboerne er ”ekspert på eget liv” og samarbejder konstruktiv med dem og deres pårørende
  • Har interesse for og lyst til at fordybe dig i demensområdet.

LØN OG ANSÆTTELSE
Løn og ansættelse ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

YDERLIGERE INFORMATION
Fås hos Karsten Christoffersen på telefon 5358 3922.

ANSØGNINGSFRIST: 11. maj 2021

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning, dit CV og dit uddannelsesbevis.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
 

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret