Aarhus Kommune

Bavnehøj Skoles SFO søger to pædagoger

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job

Om jobbet
Vi søger to fagligt dygtige pædagoger, der skal indgå i vores undervisnings- samt SFO tilbud. 

Din profil
Du er klar og tydelig i kommunikation og struktur, glad, sjov samt stærk i relationsarbejdet. Du vil blive tilknyttet et klasse- og årgangsteam og selvfølgelig vores fantastiske SFO-team. Vi arbejder med udeliv og bevægelse, som er en stor del af vores hverdag. Det er vigtigt, at du er klar til at gå foran i aktiviteterne og ikke mindst bruge dig selv som rollemodel. 
I undervisningen vil du skulle stå for understøttende undervisning i en klasse.

Derfor skal du vælge os
Vi kan tilbyde en dynamisk arbejdsplads med en dygtig og ambitiøs personalegruppe, der er i konstruktivt medspil ift. ledelsesteamet. Vi bygger på stærke værdier: Respekt, Mod, Glæde og Fællesskab, og vi ønsker at indtage en central position i Kolt Hasselager området.

Skolen fremstår generelt velholdt med skønne, grønne udearealer. Vi er optaget af at udvikle en praksisorienteret undervisning og SFO. Vi arbejder med udeskole og åben skole og benytter lokalområdet som undervisnings – og aktivitetsrum.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Stillingerne er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest samt en anmærkningsfri børneattest.
  
Ugentligt timetal:  37 timer

Hvis du vil vide mere
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til fritidspædagogisk leder Martin Bak Vad på 4186 0886 eller pædagogisk leder/SFO-leder Jens Bech Pedersen på 4185 8222.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  20. maj 2021
 
Vi indkalder til samtaler fredag d. 21. maj 2021, og samtalerne finder sted onsdag d. 25. maj 2021.

Om os
Bavnehøj Skole er en folkeskole i det sydlige Aarhus på Koltvej 17-19 i Hasselager. 
Området er i vækst, og vi forventer, at skolen i fremtiden bliver 4-sporet.

Vi har 80 ansatte og 615 elever.

Du kan læse mere om skolen på vores hjemmeside https://bavnehoejskole.aarhus.dk/
 

 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 
 

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret