Aarhus Kommune søger fysioterapeut til Hasle Plejehjem | JobDanmark
Aarhus Kommune

Aarhus Kommune søger fysioterapeut til Hasle Plejehjem

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job

Om jobbet:

Som fysioterapeut på Hasle plejehjem forventer vi, at du trives i et arbejdsmiljø, hvor udvikling og faglighed er i højsædet. Du skal i tæt samarbejde med social- og sundhedspersonale, ergoterapeut, sygeplejersker sikre høj kvalitet og faglighed i ydelsesleveringen til beboerne. Du vægter tværfagligt samarbejde højt.  

Vi arbejder med forløbsmodellen, hvor vi ser borgerrettede møder, som en del af vores fælles kerneopgave. Du skal kunne arbejde selvstændigt, og kunne understøtte personalet i den daglige pleje, og derigennem kunne fremme og kvalificere den hverdagsrehabiliterende tankegang.

Der er tale om en fysioterapeutstilling på 30 timer. Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger indenfor det døgndækkende område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt.


Din profil:

Vi søger en fysioterapeut, som kan indgå i vores tværfaglige team med høj grad af faglighed, godt humør og en positiv energi.  Du skal både have lyst til at blive udfordret – og at udfordre dine kolleger fagligt.  

Kendskab til Cura vil være fantastisk.

Stillingen indeholder opgaver som:

  • Fysioterapeutiske udredninger.
  • Undervise nyansatte i deres introprogram.
  • Sikre de rigtige hjælpemidler bliver anvendt samt bestille og afbestille hjælpemidler.
  • Deltagelse i forbindelse med indflytning af nye borgere.
  • Genoptræning jf. sundhedsloven §140.
  • Genoptræning jf. serviceloven § 86.1.
  • Vedligeholdelsestræning jf. serviceloven § 86.2.
  • Vurderinger af forflytninger og hjælpemidler samt evt. tilpasning heraf - og 
    derfor er kendskab til forflytnings- og hjælpemiddelområdet en fordel.
  • Borgerkonferencer.
  • Løbende revurdering af træningsbehov og potentiale.
  • Rådgivning og støtte af plejepersonalet ift. forflytninger/hjælpemidler.
  • Være forløbsansvarlig i enkelte og sammensatte forløb
  • Rådgivning og støtte af samarbejdspartnere ift. forflytninger/hjælpemidler.
  • Og sikkert også mange flere spændene opgaver
     

Derfor skal du vælge os:

Vi

  • Vil den høje kvalitet, både for vores beboere og for medarbejderne
  • Ser pårørende og netværk som en aktiv del af hverdagen
  • Anser det tværfaglige samarbejde som grundlaget for vores samlede indsats
  • Tilbyder et job med mulighed for masser af indflydelse og nogle skønne kolleger

 

Hasle Plejehjem har 36 boliger fordelt på 3 etager. Vi er en del af Hasle Lokalcenter og bruger huset samt cafeen og det der sker her - aktivt.  Vi har en skøn sansehave som vi nyder at spise og være i, når vejret tillader det.

På Hasle Plejehjem arbejder vi med visionen ”Fællesskaber for alle - på deres præmisser”. Vi arbejder ud fra Aarhus Kommunes ledetråde og strategien ”Kærlig Kommune”.

 

Vi har en dygtig og ambitiøs personalegruppe, som er blandet mht. alder, køn og baggrund – så der er god plads til forskellighed.

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1. juni 2021 eller  snarest muligt.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
  
Ugentligt timetal: 30 timer 


Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til  Forstander Stine Malle Mosegaard på 4187 4342


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfristen er den 22. april 2021.

Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 28. april 2021

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.


  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.

Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Hvis du vil vide mere om Sundhed og Omsorg, opfordrer vi dig til at gennemgå online mini-kurset ”Velkommen om bord” på Aarhus Kommunes kursusportal, Eloomi. Kurset er lavet til nye medarbejdere og præsenterer dig for vores organisation, strategi og centrale temaer. Bliver du inviteret til samtale, forventer vi, at du som en del af din forberedelse har gennemført kurset. Kurset tager cirka en halv time. 
For at kunne tilmelde dig og gennemgå kurset skal du, hvis du ikke er ansat i Aarhus Kommune, oprette dig som bruger af Eloomi med dit cpr-nr. 
Du finder Eloomi på: Aarhus Kommune | Login (eloomi.com)
1. Indtaste dit navn, efternavn og din e-mailadresse
2. Under ”TEAM” vælge ”Borger”
3. Trykke ”Opret bruger”
Du får nu tilsendt en aktiveringsmail, hvor du kan oprette en kode. Koden skal bestå af minimum otte karakterer og indeholde både store og små bogstaver, tal og specialtegn. 
Tryk nu ”Aktiver bruger”. 
Herefter har du adgang til Eloomi og de borgerrettede kurser, vi udbyder – herunder ”Velkommen om bord”.
 
 
Leder- og medarbejderroller
Via linket nedenfor finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret