Afdelingslæge i Sundhedsenheden Kriminalforsorgen Hovedstaden - deltid | JobDanmark
Kriminalforsorgen

(Udløbet) Afdelingslæge i Sundhedsenheden Kriminalforsorgen Hovedstaden - deltid

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Vi søger en afdelingslæge i Kriminalforsorgen Hovedstaden.

Vi kan tilbyde et anderledes og spændende lægejob i Hovedstadens Fængsler og Arresthuse, hvor du har mulighed for at sætte præg på den sundhedsfaglige betjening af indsatte i Hovedstadens Fængsler og Arresthuse.

Du kommer til at spille en vigtig rolle i arbejdet med at sikre en sundhedsfaglig betjening af høj kvalitet for en patientgruppe med mange forskellige sundhedsrelaterede behov.

Om jobbet

Du bliver en del af en sundhedsenheden, som varetager sundhedsbetjeningen af alle indsatte i Kriminalforsorgen Hovedstadens fængsler og arrester. Sundhedsenheden består af en tværfaglig medarbejdergruppe, som du vil arbejde tæt sammen med. Sundhedsenheden ledes af en klinisk overlæge og to oversygeplejersker.

Vi har ambition om at levere en sammenhængende og velkoordineret sundhedsfaglig behandling med fokus på høj faglighed.

Sundhedsenheden har hovedklinik på Vestre Fængsel, og det er herfra, at sundhedsbetjeningen udgår.

Stillingen er en deltidsstilling.

Som udgangspunkt 16 timer om ugen fordelt på 2 hverdage fra 08:00- 16:00, der er ikke vagtarbejde.

Hvem er du?
Vores nye kollegaer skal trives med at arbejde i et levende og anderledes miljø med mange forskellige klienter og samarbejdspartnere. Vi ved, at vi kommer længst med at være positive og kreative i forhold til de sundhedsfaglige opgaver, der skal løses i hverdagen. Du skal derfor være god til at se muligheder frem for begrænsninger.

Vi kunne godt tænke os, at du opfylder følgende:

  • Du er speciallæge i almen medicin, fortrinsvis med solid erfaring
  • Du er engageret i samfundsforhold og indstillet på at gøre en forskel for de, som er på kanten af og på kant med samfundet
  • Du har gerne erfaring med/interesse for misbrugsbehandling og psykiatri
  • Du har meget gerne undervisningserfaring og vil bidrage til undervisningen i Sundhedsenheden
  • Du har godt humør og masser af energi. Vi har en sjov og munter omgangstone. Ansøgere med humoristisk sans er et par skridt foran.
  • Du har evnen til at samarbejde og du er psykisk robust.
Din nye arbejdsplads

Kriminalforsorgens vision er grundlaget for vores arbejde. Visionen er at bringe mennesker sikkert videre til et liv uden kriminalitet og værdien at balancere kontrol og sikkerhed på den ene side - og støtte og motivation på den anden. Vi har fokus på opgaven i centrum, og du vil få en masse kollegaer, der lægger vægt på faglighed, engagement og en humoristisk, uhøjtidelig og åben omgangstone.

Løn- og ansættelsesvilkår

Der er tale om en fast deltidsstilling til besættelse pr. 1. maj 2021

Ansættelse sker i henhold til overenskomsten af 15. juni 2016 for læger i Staten.

Der er mulighed for at forhandle individuelt tillæg.

Alle kandidater, som indkaldes til samtale, vil skulle give samtykke til at blive tjekket i det Centrale Kriminalregister.

Ansøgningen

Stillingen søges elektronisk via linket ”Søg stillingen”

Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 12. april 2021

Samtaler forventes afholdt i uge 15

Har du spørgsmål til stillingen kan du ringe til overlæge i Sundhedsenheden Ditte Skovdal på telefon 72555331 eller 7255 1779.

Om Kriminalforsorgen Hovedstaden

Kriminalforsorgen Hovedstaden består af Områdekontoret i København, Transport og bevogtningsenheden, Ungekriminalforsorgen, 1 lukket fængsel, 1 åbent fængsel, 1 udrejsecenter, 1 udlændingecenter, 6 arresthuse, 5 afdelinger i friheden, samt 2 pensioner, som geografisk ligger i København, Nordsjælland, på Bornholm og Færøerne.

Området har ca. 1200 ansatte, fordelt på fængselsbetjente, transportbetjente, værkmestre, socialrådgivere, lærere, sundhedsfagligt personale, pædagogiske assistenter, akademikere og administrative medarbejdere.

Yderligere oplysninger

Vil du vide mere om Kriminalforsorgen, så tag et kig på vores hjemmesider www.kriminalforsorgen.dk og www.kfinfo.dk.

Kriminalforsorgen Hovedstaden opfordrer alle interesserede – uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold – til at søge stillingen.















Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret