profile-banner.jpg
Ansøgningsfrist: 2021-12-13
Virksomhed: LOGITRANS A/S
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret

Brænder du for problemløsning og løbende forbedringer? Og vil du være en del af en dynamisk organisation i rivende udvikling?

Så er det måske dig, der skal være vores nye kollega!

Vi søger en medarbejder til vores metode- og vedligeholdelsesafdeling.

Med reference til vores produktionschef løser du problemer ved produktionsstop. Det kan f.eks. være utæt hydraulik, opretning af svejste emner eller andre problemstillinger, hvor du først finder ud af, hvad problemet er, og herefter løser det.

Du samarbejder tæt med produktionen om forbedringer og er i den forbindelse med til f.eks. at lave nye værktøjer, svejsefixturer og lign.

Dine primære opgaver:

  • Afhjælpe produktionsstop
  • Udarbejde fixturer og hjælpeværktøjer
  • Komme med ideer til løbende forbedringer, samt være med til at udføre dem.
  • Reparere og vedligeholde driftsudstyr
  • Teste og afprøve komponenter

Dine faglige kvalifikationer:

  • Du er faglært industritekniker eller smed med kendskab til konventionel drejning og fræsning
  • Du har et godt kendskab til hydraulik
  • Kendskab til Lean i produktionen vil være en fordel, men ikke et krav

Dine personlige kvalifikationer:

  • Iderig og trives med at arbejde både selvstændigt og i teams
  • Løsningsorienteret og samarbejdsvillig
  • Positiv og serviceminded
  • Kan lide at arbejde med korte beslutningsveje
  • Skal kunne arbejde med ”mange bolde i luften”

Vi tilbyder dig:

  • Masser af spændende udfordringer og muligheder for efteruddannelse
  • Gode, erfarne kolleger til faglig sparring i en uformel omgangstone
  • Gode motionsforhold
  • Fleksible arbejdstider
  • Sundhedsforsikring
  • Frihed under ansvar

Har du spørgsmål til stillingen? Kontakt Mogens Haugaard på tlf. 76 88 16 91.
Send din ansøgning og CV til mh@logitrans.com senest d. 13. december 2021.

Vi holder samtaler løbende.

Oprettet:
2021-11-22
Ansøgningsfrist:
2021-12-13
Typer:
Fuldtid