JORGENSEN ENGINEERING A/S

Automation Engineer

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job

Har du ambitioner om at arbejde i en international virksomhed, der udvikler avancerede løsninger til de store spillere i bl.a. fødevareindustrien? Og vil du være en del af en åben og positiv virksomhedskultur, hvor gode karrieremuligheder også kan rime på humor og godt fællesskab?
Så er du måske den nye medarbejder, som vi ønsker at byde velkommen hos Jorgensen Engineering...

Dine opgaver
Du får følgende fokusområder og arbejdsopgaver:

Hos Jorgensen: Design af styringer, PLC og HMI-programmering, simulering/emulering og ansvar for afprøvning af løsningerne i tæt samarbejde med virksomhedens montører og elektrikere.

Hos kunderne: Opstart af udstyr til vores løsninger, koordinering med montage- & elektrisk team on-site, kundedialog, operatørtræning, SAT-test & kommissionering.

Yderligere vil arbejdsopgaverne indeholde support af sælgere til valg af løsninger.
Du kommer til at indgå i et tværfagligt samarbejde i en projektorienteret organisation, og du vil referere til lederen af vores programmørteam.

Din baggrund
Du har en teknisk/el-teknisk baggrund - maskinmester, el-ingeniør, automationsteknolog el. lign. - med forståelse for og gerne erfaring med maskinindustrien. Ideelt set har du flere års erfaring med maskinstyringer indenfor fødevaremaskiner og gerne lysten til praktiske opgaver.
Det kunderelaterede og internationale miljø fordrer gode kommunikative evner på dansk og engelsk samt gerne tysk eller fransk.
Du ser dit liv indeholdende rejsedage - 50, 100 eller flere - og du kan begå dig i forskellige kulturer.

Din profil
Du har god energi, humor og et fremadrettet sind.
Du trives med at arbejde i et team, hvor man arbejder selvstændigt med sine opgaver og holder hinanden jævnligt opdateret.
Du kan lide at rejse med andre, arbejder løsningsorienteret og har flair for detaljer i opgaverne. Vores dagligdag har et højt aktivitetsniveau med jævnlige forandringer, fordi vi laver kundetilpassede løsninger.
Desuden er du ansvarsfuld, har ordenssans og har det fornødne funktionsmæssige fokus, hvor programstruktur, komponentvalg og betjening er nøgleord.

Du tilbydes
Du tilbydes en stilling med store frihedsgrader, interessante styringstekniske udfordringer og faglige/personlige udviklingsmuligheder i en dynamisk og uformel virksomhedskultur.
Du skal arbejde sammen med engagerede kolleger i en åben og flot arkitektur i Jorgensens nyere domicil i Tietgenbyen i Odense.

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret