STEFANSHJEMMET

Afdelingsleder til Stefanshjemmet i Aarhus

Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job

Afdelingsleder til Stefanshjemmet i Aarhus

Vi søger en afdelingsleder, der brænder for ledelsen af fagligt engagerede og dygtige medarbejdere. Ledelsesstilen skal være båret af en kærlig og robust stil, som er kendetegnet ved indsigt i egen skrøbelighed. Stillingen er på fuldtid og forventes besat 1. marts 2021.

Afdelingens faste personale består af 22 medarbejdere, hvoraf ca. halvdelen er ansat indenfor det sidste år. Afdelingen har fået en del nye beboere på kort tid. Ledelsesmæssigt er der fokus på struktur og opbygning af basis.

Borgerens selvbestemmelsesret er central for Stefanshjemmet, da menneskets frihed og personlige integritet betragtes som værende ukrænkelig. Forudsætningen for den enkelte borgers optimale livsbetingelse er, at vi respekterer, at man som borger har ret til og mulighed for at definere og mestre sit eget liv. Borgeren har ret til at leve sit liv på egne præmisser, og det er betydningsfuldt at være ”herre i eget hus”. Vi forsøger at leve efter vores grundværdier som er respekt, åbenhed, tillid, engagement, ansvar og troværdighed.

Stefanshjemmet er selvejende med Diakonhøjskolen i Aarhus som bagland og driftsoverenskomst med Aarhus Kommune.

Stefanshjemmets tilbud er rettet til mennesker med erhvervet hjerneskade og/eller svære fysiske handicaps.

Stefanshjemmet er et socialpædagogisk bo- og aktivitetstilbud med henholdsvis 44 boliger og 60 pladser i dagtilbuddet fordelt på eksterne og interne borgere. Der er en forstander og 4 afdelingsledere.

Vi tilbyder bostøtte, pleje, omsorg og aktivitetstilbud efter § 83, §85 og §104

Stefanshjemmet er et tværfagligt miljø med omkring 150 ansatte. Hovedfaggruppen er pædagoger, ergo- og fysioterapeuter samt sosu-assistenter.

Det centrale er den aktive borger, med udgangspunkt i borgerens ønsker og drømme. Vi samles af vores neuropædagogiske tilgang samt værdier og etik.

Som kommende afdelingsleder vil du blive leder af en bo-afdeling med forskellige tillægsfunktioner.

Vi søger en afdelingsleder med følgende kompetencer:

 

  • Du er tydelig og nærværende i din ledelse.
  • Du har formentlig en social- eller sundhedsfaglig baggrund.
  • Du skal brænde for borgernes og personalets trivsel.
  • Kender hverdagen på en døgnafdeling og gerne med kendskab til Opus vagtplan.
  • Du må gerne være fagligt velfunderet i forhold til målgruppen.
  • Kendskab og interesse for dokumentation på det sociale og sundhedsfaglige område.
  • Beslutningskraft i spændingsfeltet mellem involvering og vilkår.
  • God til at lytte.
  • God til at uddelegere og vise tillid til dine medarbejdere.
  • Du kan indgå i et tillidsfuldt samarbejde med ledelseskollegaer.
  • Du har en lederuddannelse eller vil være indstillet på at tage en lederuddannelse.

 

Det er dog vigtigst for os at finde den rette.

Har denne annonce fanget din interesse, vil vi gerne, inden du søger stillingen, introducere dig til opgaven, så du kan blive helt skarp på opgaven og vores forventninger til dig. Du er velkommen til at kontakte forstander Erik Morten Jensen for en aftale om et besøg. Kan kontaktes på 4185 8930 eller ermj@aarhus.dk.

Mere information kan hentes på www.stefanshjemmet.dk

Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfristen er mandag den 25. januar 2021 kl. 8.00

Ansøgningen skal sendes pr. mail til stefanshjemmet@aarhus.dk mærket ”afdelingsleder”. Ansøgningen skal indeholde henvisning til referencer.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 4.

 

 

Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
  • Afstand

    Opret en bruger for at udregne afstand.
  • Geografi:

    Carl Nielsens Vej 2, 8000 Aarhus C

  • Oprettet:

    2021-01-08

  • Ansøgningsfrist:

    2021-01-25
  • Typer:

    Fuldtid

Del Link kopieret