profile-banner.jpg
Ansøgningsfrist: Løbende
Virksomhed: Stryhns Gruppen A/S
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret

På Stryhns fabrik på Langeland er en af vores vigtigste prioriteter at sikre stabil drift i produktionen. Derfor søger vi en kompetent og erfaren Tekniker, er det mon dig, vi søger?
Til vores team i Vedligeholdelsesafdelingen, søger vi en dygtig Tekniker med praktisk erfaring inden for fejlfinding og reparation af industrimaskiner og procesanlæg.

For at sikre stabil produktion arbejder vores Teknikere på skiftehold. De fleste uger vil du arbejde på daghold men særligt i højsæsonen vil der være behov for arbejde på aftenhold ca. hver 3. uge.

Løbende vedligehold og reparation af maskin- og procesanlæg 
Du bliver en del af et stærkt og engageret team på 4 personer, hvor du arbejder med samtlige maskiner og procesanlæg på fabrikken. Jobbet kræver stor selvstændighed og vil veksle mellem akutte nedbrud og planlagte opgaver. Vi arbejder målrettet med at forebygge de akutte nedbrud og derved opnå høj oppetid på vores linjer.

’I vores team har vi alle indflydelse på, hvordan vores arbejdsdag planlægges og hvordan opgaverne prioriteres. Vi hjælper hinanden og har et godt samarbejde med resten af vores kollegaer på fabrikken, siger Kewin Lund, der for nyligt er blevet den nye Tekniske Leder for afdelingen.’

Dine arbejdsopgaver vil f.eks. være:
- Fejlsøgning og reparation af produktionsudstyr.
- Vedligehold og forbedring af maskin- og procesanlæg.
- Montering af nye installationer.
- Diverse ad hoc opgaver.

Et godt overblik og fokus på samarbejde på tværs af organisationen
Du er uddannet automatikfagtekniker, industrielektriker, smed eller lignende og har gerne erfaring med fejlfinding og styring af elektrisk udstyr.

Du er dygtig til at planlægge og organisere, og er dermed vedholdende og struktureret i din arbejdsform. Du er handlingsorienteret, og besidder et godt overblik, der gør dig i stand til at bevare roen og prioriteringsevnen.

Du har forretningsforståelse og analytiske evner og det falder dig naturligt at arbejde med Lean-principper. Du er kvalitetsbevidst og kundeorienteret og i stand til at overholde aftaler og acceptere deadlines. Derudover er du fleksibel i din tankegang og kan dermed skabe et samarbejde på tværs i organisationen.

En del af arbejdet mod en bæredygtig fremtid
Når du arbejder hos Stryhns Gruppen A/S, bliver du en del af et større mærkevarehus med fokus på kvalitet og et godt arbejdsmiljø. Hos os får du stærkt fællesskab med energiske kolleger, der ikke er bange for at give en hånd med. Vi er desuden en virksomhed med gode arbejdsforhold og en høj medarbejdertilfredshed. Vi har fokus på udvikling af vores dygtige medarbejdere gennem forskellige udviklings- og uddannelsesforløb. Vi er samtidig en ansvarsfuld arbejdsplads, der har indført en række initiativer, som mindsker vores aftryk på klimaet og styrker det danske miljø.

Lyder stillingen som noget for dig?
Du er velkommen til at kontakte Teknisk Leder, Kewin Lund på tlf.nr. 2179 5995, hvis du har spørgsmål til stillingen. 

Ansøgning
Send gerne din ansøgning og dit CV hurtigst muligt, da vi behandler de indkomne ansøgninger løbende og er klar til at ansætte vores nye kollega med opstart snarest muligt. Ansøgningen sendes via knappen ’Søg stillingen’ til højre. 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Oprettet:
2022-04-05
Ansøgningsfrist:
Løbende
Jobtype:
Fuldtid
Kompetencer:
tekniker
planlægning
struktureret
kvalitetsbevidst

Måske kunne du også være interesseret i et af disse: