MORSØ KOMMUNE

(Udløbet) Administrativ medarbejder til Kommunale Ejendomme

Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Som administrativ medarbejder i Kommunale Ejendomme bliver du en del af en dynamisk og udviklingsorienteret gruppe på 8 personer, som varetager opgaver indenfor drift, vedligehold, energi, rengøring, samt renovering og nybyg på de kommunale bygninger. Derudover forestås udlejning af boliger og lokaler, tilsyn med den almene boligsektor, drift og vedligehold af legepladser, samt drift og vedligehold af gadelys.

Dine arbejdsopgaver som administrativ medarbejder vil primært være at:
  • Ledelses support – herunder udfærdigelse af dagsordenspunkter, ansvarlig for mødeafholdelse, referater, ex.
  • KS-medarbejder for grupper. Herunder deltagelse i en tværfaglig gruppe under Teknik og Miljø
  • Varetage administrative opgaver indenfor håndtering af energiområdet, herunder forbrug
  • Procesansvarlig/tovholder for udviklingsprocesser.
  • Tovholder ift. Udbud og kontraktstyring
  • Supportfunktion i forhold til drift og tilsyn med Almene boliger, samt på udlejningsområdet
  • Generel supportfunktion for de mange aktiviteter i afdelingen, hvorfor du gennem et introforløb vil få kendskab til alle afdelingens opgaver, således at der kan supporteres efter behov
Vi søger en administrativ medarbejder med:
  • En god økonomisk forståelse, indenfor budget og regnskab
  • Gode formuleringsevner i både skrift og tal
  • Gode IT-kundskaber i brug af Outlook, Word og Excel. Kendskab til økonomistyringssystemer vil være en fordel
  • Kendskab til den almene boligsektor, vil være en fordel men ikke et krav. Der vil blive tilrettelagt et introduktions- og uddannelsesforløb der modsvare dine kvalifikationer
  • Gode samarbejdsevner, kombineret med evnen til at arbejde selvstændigt
  • Imødekommende og servicemindet
  • Nysgerrig og lærenem
Vi tilbyder:
  • En arbejdsdag med spændende og varierende opgaver
  • Gode kollegaer og et godt arbejdsmiljø
  • Stor indflydelse på eget arbejde
  • En stilling på 37 timer om ugen
Kommunale ejendomme består af 27 Servicemedarbejdere, 50 rengøringsmedarbejdere, samt 7 administrative og projekterende medarbejdere.  Kommunale Ejendomme er en del af området for Teknisk drift der består af 6 områder:
Vej, Skov og Park, Genbrug, Havnene, Færgen og Kommunale ejendomme med sammenlagt 135 mand.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger:
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, så kontakt Gruppeleder Ulrik Uglebjerg tlf. 99707202, mail: ulrik.uglebjerg@morsoe.dk eller Centerchef Niels Pedersen 99707075.

Ansøgningsfrist torsdag d. 14. januar 2021 kl. 12.00
Ansættelsessamtaler afholdes torsdag d. 21. januar 2021.

_________________________________________________________________________

Sammen er vi bedst
Det er vores motto i Morsø Kommune og for livet på Limfjordens største ø, Mors. Det indebærer også, at vi i alle livets aspekter har kort fra tanke til handling. Vi er en kommune med ca. 20.300 indbyggere og 1.700 medarbejdere.  

Her arbejder vi dedikeret for at finde innovative løsninger og på at sætte borgere og virksomheder i centrum.  Vi har storslået natur, som verdensarvskandidaten Hanklit og molerlagunen i Ejerslev. Kulturmødet Mors samler mere end 30.000 kulturelskere fra hele landet, og placerer Mors, som Danmarks midtpunkt, når det kommer til at diskutere - samt opleve kunst og kultur.

Vi skaber smagfulde oplevelser til Skaldyrsfestivalen, forkæler smagsløgene til Østers- og Muslingepremieren og nyder at være Danmarks Skaldyrshovedstad.  Vi samarbejder tæt og tværfagligt for at gøre Mors til et endnu mere attraktivt sted at bo, gæste og arbejde. 

 
 

Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
  • Afstand

    Opret en bruger for at udregne afstand.
  • Geografi:

    7900 Nykøbing M

  • Oprettet:

    2020-12-18

  • Ansøgningsfrist:

    2021-01-14
  • Typer:

    Fuldtid

Del Link kopieret