AARHUS TECH

Chef for Skolekontakt og rekruttering, AARHUS TECH Unge

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Vi søger en ny chef til Skolekontakt og rekruttering, AARHUS TECH Unge. Skolekontakt og rekruttering er en tværgående stabsfunktion i divisionen og refererer til uddannelsesdirektøren. Chefen for Skolekontakt og rekruttering har ansvaret for at afdelingens opgaver udføres i overensstemmelse med skolens målsætninger på området og implementering af best practice.

Afdelingens opgaver
Skolekontakt og rekruttering har ansvaret for rekruttering af unge fra grundskoler i Østjylland til vores uddannelser på AARHUS GYMNASIUM samt EUX og Skills Akademiet.

Dette foregår i et tæt internt samarbejde med gymnasieafdelinger, EUX og Skills Akademiet og vores Marketing- og kommunikationsafdelingen, samt i et eksternt samarbejde med fx Ungdommens Uddannelsesvejledning, kommuner og grundskoler.

Dette samarbejde sker igennem forskellige aktiviteter, hvoraf nogle er introduktion og brobygning og andre er skræddersyede forløb. Vi varetager ligeledes opgaver inden for vejledning og information under messer, infoaftener og åbent hus arrangementer. Vi udvikler, evaluerer og kvalitetssikrer, så vi hele tiden bliver bedre.

De primære arbejdsområder inden for funktionen er

  • Koordinering internt og eksternt i forbindelse med introduktion og brobygning
  • Koordinering og planlægning af forløb med grundskoler og andre eksterne samarbejdsparter
  • Koordinering og planlægning internt med undervisere, rollemodeller, administration og uddannelsesledere
  • Løbende ajourføring af oversigter og opfølgning på samarbejder
  • Analyse af målgrupper
  • Opsøgende arbejde
  • Allround vejledning og formidling i forbindelse med infoaftener, åbent hus, messer, skolesamarbejde mv. i samarbejde med vores vejledere.


Faglige og personlige kvalifikationer
I skolekontakt og rekruttering har vi stor aktivitet og mange forskellige opgaver. Vi søger derfor en medarbejder, som har lyst til arbejde selvstændigt og struktureret, og som kan holde mange bolde i luften. Vi søger en god kollega og medarbejder, som kan bidrage til et godt socialt arbejdsmiljø.

Derudover forventer vi, at du:

  • Har stærke samarbejdsevner
  • Er god til at kommunikere skriftligt og mundtligt
  • Kan arbejde selvstændigt
  • Kan bevare overblikket
  • Er initiativrig, udadvendt og handlingsorienteret
  • Har kompetencer og erfaring indenfor formidling, organisering og evt. vejledning
  • Har erfaring med målgruppen.
Vi kan til gengæld tilbyde et udfordrende job og gode kollegaer på AARHUS TECH i et spændende uddannelsesmiljø i konstant udvikling.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til den nye cheflønaftale. Lønniveauet tager sit afsæt i dine kvalifikationer. Der er tilknyttet en resultatlønskontrakt og attraktiv pensionsordning.
Stillingen er en lederstilling uden højeste arbejdstid.

Tiltrædelse
Stillingen er med tiltrædelse 1. august 2021.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, kan du skrive til Uddannelsesdirektør Peter Grønlykke på pegr@aarhustech.dk.

Ansøgning
Send din ansøgning, så vi har den senest den 28. maj 2021. Alle interesserede opfordres til at søge uafhængigt af personlig baggrund.

Vi modtager kun ansøgninger sendt via skolens hjemmeside www.aarhustech.dk/job.

Om AARHUS TECH
Du er velkommen til at læse mere om skolen på www.aarhustech.dk og www.aarhusgym.dk.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret