Dagrofa ApS

Business Process Manager

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job

Motiveres du af at analysere, optimere og udvikle effektive processer i hele værdikæden, så de matcher kundernes og forretningens behov? Og tænder du på at kortlægge kundernes touchpoint for at øge værdiskabelsen og loyaliteten. Så er dette job måske lige noget for dig…

Vi vil være den foretrukne fødevarepartner for det professionelle køkken i Danmark. Vi positionerer os ved at have en udviklende partnerrolle i forhold til vores kunder, leverandører og samarbejdspartnere. Vores kommercielle vision står skarpt – vi vil drive vedvarende vækst, rentabilitet og kundeloyalitet og vi vil differentiere os på vores evne til at omsætte viden om vores prioriterede kundesegmenter til unikke og gensidigt værdiskabende sortimenter, produkt- og specialistkoncepter.

En forudsætning for at kunne udleve vores ambitioner og differentiere os i markedet, er bl.a., at vi har vores processer på plads og forstår kunderejserne, både eksisterende og potentielle. Derfor opretter vi en ny stilling som Business Process Manager med reference til vores administrerende direktør.

Du får ansvaret for at kortlægge de potentielle kunderejser, analysere hvilke touchpoints og interaktioner som er vigtige for kundeværdiskabelsen. Ligesom du identificerer og løser potentielle problemer. I samarbejde med forretningen udvælger du initiativer, som skal forbedre og udvikle alle interaktioner med kunderne, uanset om kunderne ’møder’ os pr. mail, i telefonen eller chaufføren som leverer varen. Du bliver bl.a. målt på din evne til at øge kundetilfredsheden.

Du får ansvaret for selvstændigt at optimere, udvikle og implementere vores processer samt sikre at løsningerne bliver forankret i de forskellige forretningsenheder – blandt andet for vores OTC og PTP-processer. Vi skal have en agil og omkostningseffektiv værdikæde. Du bliver kravstiller til IT og skal i samarbejde med IT sikre at systemerne udvikles, så de møder forretningens og kundernes behov. Derfor har du også ansvaret for at dokumentere og beskrive processerne, så de hele tiden er opdateret med nyeste viden og ændringer.

Du har forståelse for værdikæder, sikre implementering og effekt gennem andre. Det er afgørende for succes i stillingen, at du har erfaring fra en lignende stilling, herunder at du har solid erfaring med optimere, udvikle og implementere processer gennem kolleger i forskellige forretningsområder. Vi forventer, at du

  • Har solid erfaring med OTC- og PTP-processer
  • Har erfaring med ERP-systemet, gerne AX systemet
  • Har en videregående uddannelse, eventuelt inden for økonomi eller supply chain  
  • Har grundlæggende viden om økonomi og regnskab
  • Du er initiativrig og problemløsende, og du tænker i sammenhænge og har en god helhedsforståelse
  • Du er struktureret og analytisk i din tilgang til arbejdsopgaverne – du eksekverer løsninger, og du sikrer, at den forankres i forretningen
  • Dit personlige drive er stort, og du motiveres ved at løse opgaverne i samarbejde kollegaer på tværs af organisationen. Derfor begår du dig med stor respekt på alle niveauer, og er god til at håndtere interessenter og skabe værdifulde relationer

Vi tilbyder en spændende og lærerig stilling i en virksomhed i vækst. Du bliver del af vores uformelle arbejdsmiljø med kolleger, der stiller krav til sig selv og hinanden. Du tilbydes en lønpakke, der matcher dine kvalifikationer inkl. pension, multimediepakke samt koncernens personalegoder.

Har du spørgsmål til stillingen, inden du sender din ansøgning, er du velkommen til at ringe til vores adm. direktør Niels Miles Frandsen på tlf. 2270 6478

Send din ansøgning snarest muligt  via linket, da vi behandler dem løbende og stopper rekrutteringsprocessen, når vi har fundet den rette kandidat.

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret