Følgere: 0
Job: 39

Koncernen Dagrofa

Dagrofa er ikke bare en af landets største dagligvarekoncerner. Dagrofa er også den eneste dagligvarekoncern i Danmark, som har selvstændige købmænd til at drive langt størstedelen af koncernens butikker. Dygtige købmænd som hver dag giver danskerne fødevareoplevelser og engagerer sig i lokalsamfundet.

Dagrofa koncernen driver kæderne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb – samlet set omkring 511 butikker hvoraf 54 MENY og SPAR-butikker er ejet af Dagrofa.

Dagrofa Logistik a/s er også en del af Dagrofa koncernen. Salgs- og logistikselskabet er Danmarks største fødevaregrossist og sælger både til interne og eksterne kunder i Danmark samt eksportkunder.

Dagrofa ejer derudover Dagrofa Foodservice A/S, som er totalleverandør til det professionelle køkken. Dagrofa Foodservice består af en række specialiserede divisioner inden for frugt & grønt, mejeri, fisk, kød og økolog, som kan levere alle typer af fødevarer til professionelle køkkener, og derudover 29 cash & carry engros lagre.

Dagrofa har en årlig omsætning på 17,4 mia. kr. (2018) og beskæftiger sammenlagt omkring  14.000 medarbejdere, inklusiv ansatte i kædebutikkerne. Dagrofas hovedkontor ligger i Ringsted.