DiningSix A/S

(Udløbet) Content Creator i DiningSix søges

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job

Proaktiv og selvstændig Content Creator søges til datadrevet, multibrand restaurationskoncern med digitalt fokus

Evner du at udtænke og skabe fængende og værdifuldt content?

Brænder du for at fortælle historier gennem billeder, video og lyd? Ved du, hvilken type content, der engagerer forbrugerne på digitale og sociale medier? Ser du dig selv som en kreativ idé-mager med et skarpt visuelt øje? Så er du den helt rette for DiningSix.

DiningSix udvikler og driver en lang række restaurantkoncepter og har på meget kort tid fordoblet sin portefølje af restauranter. Derfor søger vi nu ekstra ressourcer til et allerede stærkt team og setup. Vi søger en Content Creator, der kan opretholde vores visuelle identitet og kanstant udfordrer måden, vi fortæller om vores madoplevelser på. Du bliver en del af vores marketingafdeling sammen med en håndfuld dygtige og engagerede kollegaer. Vi prioriterer godt humør og konstruktivt samarbejde – også selvom vi har travlt!

Ansvar og arbejdsopgaver

Som Content Creator bliver du en del af marketingafdelingen, der har base på vores kontor i København. Dog er din fornemmeste opgave at fodre marketingafdelingen med fængende og værdifuldt content, hvorfor de fleste af dine arbejdsdage vil være "på farten". Således vil du stå for at udtænke, designe og producere content til brug på tværs af koncernens brands til brug på samtlige platforme, vi bevæger os på, herunder egen hjemmeside, nyhedsbrev, SoMe-kanaler samt Facebook-annoncering, TikTok, YouTube etc.

Profil & karakteristika

Den efterspurgte profil er en sand idégenerator og ser muligheder i det meste, men formår selv at udvælge de bedste idéer og gå videre med dem. Endvidere, trives vores nye kollega i en travl og selvstændig hverdag med meget rejseaktivitet indenfor landets grænser. Profilen rummer en masse viljestyrke, gennemslagskraft og har et højt drive. Sidst men ikke mindst er profilen med på beatet indenfor den digitale udvikling ved bl.a. at holde sig opdateret på trends på diverse digitale platforme.

  • Du er skarp på billeder og video og evner at kombinere det med madglæde og smagsoplevelser.
  • Du har erfaring med at producere content til diverse platforme, herunder særligt digitale og sociale medier.
  • Du har en bred, kommerciel forståelse og evner at tale til forskellige målgrupper.
  • Du er en proaktiv, selvkørende team-player, der evner at holde det forkromede overblik over opgaver for flere forskellige brands.
  • Du har erfaring med brugen af kamera/video-kamera og evner at have styr på både fokus samt manuel styring af aperture, lukketid, ISO.
  • Du har erfaring med både naturligt lys og studio lys i dit arbejde.
  • Du begår dig selvstændigt i Adobe-pakken og er knivskarp i Lightroom.
  • Du er ekspert i et videoredigeringsprogram såsom Final Cut Pro, Premiere etc.
  • Det er en fordel, hvis du kan animere i After Effects eller Motion.
  • Det er en stor fordel, hvis du er velformuleret i såvel skrift som tale på dansk og engelsk. Hvis du også mestrer norsk er dette et ekstra plus.

Vi tilbyder

En spændende og lærerig fuldtidsstilling, hvor du har rig mulighed for at udvikle dine kompetencer i et uformelt og åbent arbejdsmiljø. Derudover er der mulighed for fleksible arbejdstider. Mange rejsedage må forventes.

Er du den rette til jobbet?

Lyder det som et job for dig, så send din ansøgning og dit CV til Direktør Morten Pedersen via knappen "Send ansøgning". Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du ligeledes velkommen til at kontakte Morten Pedersen på mail: mp@diningsix.dk

Ansøgningsfrist: 10. maj 2021.

Vi afholder løbende jobsamtaler og ansætter, når den rette profil er fundet.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Se mere på vores ansøgersite: https://diningsix.ofir.com



Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=7742bc30)
Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret