profile-banner.jpg
Ansøgningsfrist: 2022-03-01
Virksomhed: UnikRecruitment ApS
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret

- Internationalt livsstilsbrand i ekspansiv vækst søger en selvstændig og effektiv Accountant / Financial Coordinator

RAINS søger en Accountant på fuldtid til en velfungerende økonomifunktion, hvor vi har fokus på effektiv økonomistyring og maksimal support til vores kunder og markeder. Du skal ved hjælp af personligt drive og engagement sikre høj kvalitet i den daglige bogføring, økonomiprocesser og økonomistyring. Du kommer til at indgå i et stærkt team på 6 medarbejdere og refererer til CFO’en og har daglig base på hovedkontoret i Skejby, Aarhus.

Du får mulighed for at sætte dit præg på udviklingen og får stor indflydelse og muligheder i dit daglige virke, hvor du med drive og engagement vil komme med på en spændende vækstrejse i Rains der også smitter af på økonomifunktionen med en masse spændende opgaver og udfordringer.

RAINS er i ekspansiv vækst og har på kort tid etableret sig som et internationalt livsstilsmærke indenfor moderigtigt regntøj, tasker og accessories. Du bliver en del af et ambitiøst, åbent og uformelt, spændende miljø. Du sætter en ære i, at tingene er korrekte, gennemarbejdede og arbejder effektivt. Du får en varieret hverdag, hvor der er forskellige typer af opgaver.

De primære opgaver vil blive:

  • Ansvar for diverse afstemninger (bank, debitor osv.), daglig bogføring, momshåndtering, økonomiopgaver og løbende kontrol
  • Deltage aktivt i at processer løbende udvikles og optimeres på tværs i koncernen, herunder også at sikre ensartede processer og solide på tværs i koncernen
  • Sikring af optimeret flow omkring daglig registrering/bogføring af diverse ind- og udbetalinger i samarbejde med teamet
  • Finansbogføring for både det danske moderselskab og udenlandske datterselskaber
  • Deltage i og understøtte månedsafslutningsprocessen
  • Deltage i projekter og systemoptimeringer, både internt i økonomifunktionen og på tværs i koncernen
  • Diverse økonomiske og administrative ad hoc opgaver
  • Evt. ansvarlig for månedlig lønkørsel (Danløn)/lønadministration – om opgaven skal indgå i jobbet, afhænger af din interesse, erfaring og kvalifikationer

Vi forventer, at du:

  • Har en regnskabsmæssig baggrund og har erfaring fra en regnskabsfunktion med bogføring, afstemninger, finansprocesser, momshåndtering og gerne med forståelse af processer på tværs i organisationen
  • Behersker Office-pakken, herunder særligt Excel på professionelt niveau
  • Har indgående kendskab til ERP-systemer, gerne Navision/Business Central
  • Er selvstændig, struktureret, ansvarlig, kan lide at effektivisere og optimere, herunder hvordan systemer/systemværktøjer kan være med til at optimere og effektivisere processer og arbejdsgange
  • Har gode dansk- og engelskkundskaber - både mundtligt og skriftligt
  • Du sætter en ære i at levere en høj kvalitet i arbejdet og har evnen til at få løst opgaverne til tiden
  • Er hands-on og god til at bevare overblikket
  • Evt. har kendskab til og/eller erfaring med lønkørsel via f.eks. Danløn, men det er ikke et krav

Arbejdssted: På vores hovedkontor i Skejby ved Aarhus N.

RAINS har siden grundlæggelsen i 2012 udviklet sig til et førende brand inden for fashion regntøj. Med udgangspunkt i den klassiske regnjakke har RAINS udviklet et livsstilsunivers med overtøj, tasker og accessories til den moderne forbruger. RAINS bliver solgt over hele verden og har i dag 28 konceptbutikker.

Ansøgning

UnikRecruitment bistår Rains ved denne rekrutteringsopgave. Virksomheden vil ikke blive bekendt med den enkelte kandidats identitet uden forudgående aftale. Ansøgningsfrist er hurtigst muligt.

Geografi:
8370 Hadsten
Oprettet:
2022-01-04
Ansøgningsfrist:
2022-03-01
Typer:
Fuldtid

Måske kunne du også være interesseret i et af disse: