profile-banner.jpg
Ansøgningsfrist: 2021-11-29
Virksomhed: UnikRecruitment ApS
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret

- til Brands of Scandinavia

Brands of Scandinavia har, siden virksomheden blev grundlagt i 2009, udviklet sig til en seriøs spiller på det europæiske fashionmarked. Virksomheden designer og sælger modetøj til piger og kvinder, og medarbejderne har stor erfaring indenfor branchen. Virksomheden står bag de to brands FREEQUENT og COPENHAGEN MUSE.

Brands of Scandinavias brands vækster internationalt, og der søges nu en IT Manager. Der er tale om et spændende og meget alsidigt job, hvor du får mulighed for at spille en central rolle på virksomhedens vækstrejse. Du skal være med til at skabe en excellent fashionvirksomhed på IT-området, der er datadrevet, effektiv, skalérbar, og hvor både kunder og medarbejdere oplever IT-løsninger på et højt niveau. Hvis du kan det, så er det netop dig, vi søger!

Brands of Scandinavia har domicil i Kolding og beskæftiger ca. 40 passionerede medarbejdere. Læs mere på www.brandsofscandinavia.com.

JOBBET

Du får ansvaret for at definere og implementere virksomhedens IT-strategi. Du løser selv flere af afdelingens opgaver, som udover dig består af 3 dedikerede medarbejdere. Det er derfor vigtigt, at du er hands-on og selvkørende, samtidig med at du kan lede andre. Du refererer til virksomhedens CEO og founder.

Som IT Manager vil dine ansvarsområder og opgaver være:

  • Sikre en stabil og effektiv drift af Navision og øvrige programmer.
  • Drift og optimering af B2B og B2A systemer.
  • Planlægning og eksekvering af IT-projekter til aftalt tid og iht. budget, fx B2C webshop, BI mv.
  • Udarbejdelse og implementering af IT- og digitaliseringsstrategi, så vækststrategien understøttes, og løsningerne er skalérbare.
  • Identificering af løsninger og bidrag til procesoptimering i hele organisationen.
  • Sikre en robust udviklingsstruktur, så eksekvering og fremdrift opnås.
  • Daglig ledelse af afdelingen, herunder udvikling af medarbejderne.
  • Styring af eksterne leverandører, herunder afsøgning af mulige samarbejdspartnere.

DIN FAGLIGE PROFIL

  • Du har erfaring fra en tilsvarende stilling og kan fremvise dokumenterede resultater.
  • Forretningsforståelse og kommerciel indsigt.
  • Erfaring fra en virksomhed indenfor fashion, design eller livsstil er en fordel men ikke et krav.
  • Gerne erfaring med Dynamics Nav / Business Central, Azure samt integration af IT-løsninger.
  • Projektledelse i praksis.

DIN PERSONLIGE PROFIL

  • Du arbejder struktureret og analytisk.
  • Du formår at se holistisk på IT-strategi og ledelse.
  • Du overholder deadlines og tager ejerskab over dit ansvarsområde.
  • Du er en dygtig kommunikator på alle niveauer, internt såvel som eksternt.
  • Du er visionær og ambitiøs - du søger konstant at udvide din horisont.
  • Du er proaktiv og løsningsorienteret.
  • Du evner at gå i detaljen, samtidig med at du bevarer overblikket.
  • Du er team orienteret og samtidig en dygtig leder, der går foran.
  • Du behersker engelsk - mundtligt såvel som skriftligt.

DU TILBYDES

  • Et spændende og meget afvekslende job.
  • En nøglerolle i en vækstvirksomhed, hvor du bliver drivkraften i udviklingen af IT-strategien.
  • Mulighed for at spille en vigtig og strategisk rolle ifm. Brand of Scandinavia’s udvikling.
  • Gode kolleger i et dynamisk og entreprenant miljø.
  • Løn- og ansættelsesvilkår på konkurrencedygtigt niveau.

ANSØGNING

UnikRecruitment bistår Brands of Scandinavia ved denne rekrutteringsopgave.

Geografi:
8370 Hadsten
Oprettet:
2021-10-08
Ansøgningsfrist:
2021-11-29
Typer:
Fuldtid

Måske kunne du også være interesseret i et af disse: