UnikRecruitment ApS

Afdelingschef - Facility Management - AFRY

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job

Har du lyst til at blive en del af AFRY i Danmark og få 550 nye kolleger? Kan du genkende dig selv i værdier som teamplayer, brave og devoted? Kan du lide at have ansvar, udvikle mennesker og forretning i en virksomhed hvor der er højt til loftet og mulighederne er rigtig store?

Til vores byggerienhed – der oprindeligt hed Midtconsult – og som har kontorer i Aarhus, Herning og Herlev søger vi en afdelingschef til at stå i spidsen for et af vores strategiske indsatsområder – Facility Management. Vi er i dag +200 medarbejdere der arbejder med byggeri – og vores projekter spænder bredt fra små boligsager, højhuse, domiciler til de største og mest komplekse pharmaprojekter i Europa. Når du træder ind ad døren hos os, vil du straks opleve den uformelle stemning, det høje humør og gode kollegaskab, som gør vores arbejdsplads til et rigtigt rart sted at være.

Kunne du tænke dig et ansvarsfuldt job inden for Facility Management? Og er du erfaren inden for forretningsudvikling og har et kommercielt mindset, så er det formentlig dig, vi leder efter.

AFRY i vækst
Med en offensiv strategisk satsning på en række forretningsområder indtager AFRY en markant position på det danske marked for design- og ingeniørrådgivning. Bygninger og deres tekniske installationer bliver i stigende grad mere og mere komplekse. Sikring af funktionskrav og performance – i hele bygningens levetid - er mere relevant end nogensinde. Med reference til afdelingsdirektør Thomas Hoff vil du få ansvaret for forretningsområdet Facility Management og samtidigt få en central rolle i AFRY Buildings vækststrategi.

STILLINGEN
Som afdelingschef får du ansvaret for en vækstafdeling på 10 engagerede og energiske medarbejdere – der rådgiver kommuner, regioner, entreprenører og private virksomheder om, hvordan de bedst udvikler, idriftsætter, driver og vedligeholder alt fra hospitaler og industrianlæg til alment byggeri.
Du får en nøgleposition i fastholdelse/udbygning af samarbejdet med bestående kunder/koncerner og ikke mindst den fortsatte positionering og kommercielle tilgang til markedet – med afsæt i de faglig/tekniske kompetencer og øvrige forretningsområder i AFRY.

Helt konkret vil du få ansvaret for:

  • Forretningsudvikling og aktiv deltagelse i markedsudviklingen via fx fagfællesskaber, netværksmøder og udviklingsprojekter.
  • Personaleledelse med fokus på trivsel og personlig/faglig udvikling.
  • Netværkspleje og kontakt med potentielle nye kunder.
  • Udbygning af samarbejdet på tværs af organisationen.
  • Udarbejdelse, opfølgning og overholdelse af afdelingsbudget.
  • Projektledelse hvor du varetager rollen som kundeansvarlig eller projektansvarlig på konkrete projekter.

DIN PROFIL
Du har formentlig en teknisk baggrund som installatør, maskinmester eller ingeniør. Du har flere års erfaring med Facility Management/CTS/Commissioning – gerne inden for en eller flere af følgende sektorer - Hospital og Sundhed, Industri eller Erhvervs- og boligbyggeri.
Som person er du ekstrovert og har et solidt netværk, som du trives med at opretholde og udvikle. Du har et kommercielt mindset og evner at både udvikle og eksekvere på strategien.
Du har:

  • Evnen til at blive en respekteret ambassadør for AFRY.
  • Stor menneskelig indsigt.
  • Høj personlig troværdighed og er tillidsvækkende.
  • Erfaring med personaleledelse.
  • Naturlig autoritet og respekt.
  • Kommunikativ flair – i skrift og tale.

VI TILBYDER
Et spændende og udfordrende job i en succesfuld og jordnær virksomhed. Med en stærk virksomhedskultur og værdierne teamplayer, devoted og brave – leveres de bedste løsninger med projekterne og kunden i fokus. Du kan se frem til en hverdag, hvor du får stor frihed til at udvikle din afdeling. Mere konkret tilbyder vi:

  • Fleksible arbejdsforhold og løn efter kvalifikationer på et konkurrencedygtigt niveau.
  • Pensionsordning og sundhedsforsikring.
  • Kantineordning og en aktiv personaleforening med forskellige arrangementer.
  • Kompetente kolleger, der har et rigtig godt sammenhold – ikke blot i teamet, men i hele AFRY.

Arbejdssted – primært Aarhus/Herning.

Ansøgning
UnikRecruitment bistår ved denne rekrutteringsopgave. Kunden vil ikke blive bekendt med den enkelte kandidats identitet uden forudgående aftale. For nærmere information om AFRY henvises til hjemmesiden afry.dk.

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret