Hobbii A/S

Butiksmedarbejder - Aalborg

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job

Vi mangler flere hænder til vores butik i Aalborg! 

Så, er du vild med at strikke og hækle? Har du masser af gå-på-mod og vil du være en del af vores eventyr? Så læs mere nedenfor. 

Vi er på udkig efter garn og kundetalenter. Dig der er entusiastisk og ansvarsbevidst, du er garn-elsker og er bestemt ikke bange for at tage fat. Vi har vilde ambitioner, og forventer derfor at alle, der er med på holdet møder på arbejde med en god portion energi og godt humør - vi gør selvfølgelig vores, for at du skal elske dit job. Vi søger dig, der oser af engagement og drive, da det vil have stor indflydelse på butikkens success. 

 

Vi vil have Danmarks gladeste kunder og søger derfor dig der: 

  • Sætter en ære i, at levere en kundeoplevelse, der er udover det sædvanlige
  • Kan vejlede kunder i strikke/hækle opskrifter og valg af garn
  • Formår at holde overblik og altid sørger for, at alt omkring dig fremstår på bedste vis
  • Er udadvendt og møder alle med et smil
  • Har vindermentalitet og formår at skabe success

Du har erfaring med kundeservice og du har gode eksempler på, hvordan diverse kundesituationer skal håndteres. Du er ikke bange for ansvar og heller ikke bleg for at arbejde hårdt. Dette er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen. 

 

Hvem er vi? 

I 2015 startede vores Hobbii eventyr og vi har lige siden haft eksponentiel vækst. Bag det hele er vi et team på 350 personer og sender pakker til garn elskere verden over, direkte fra vores kontor og lager i Greve. Vores målsætning er at være den foretrukne garnbutik på verdensplan - vores kundeservice team, både online og fysisk - er en essentiel del, i at nå dette mål.  

Det at arbejde hos Hobbii skal være spændende, sjovt og betydningsfuldt. Det opnår vi gennem vores talentfulde og passionerede team, som alle er overbeviste om, at sammen er vi bedre. Vi tror på, at vi med vores attitude og gå-på-mod kan sikre os verdens gladeste kunder (stort mål ja - men vi tror på det). 

Vi er på den vildeste vækstrejse, og blev for nyligt kåret til Danmarks hurtigst voksende virksomhed og vandt Børsen Gazelle 2020. Men én ting er sikkert - dette er kun begyndelsen ;-)  

 

Er det dig vi leder efter? 

Vi forventer ingen ansøgning, eller længere roman om dig selv - blot dit CV og så lærer vi dig bedre at kende, gennem nogle spørgsmål i vores ansøgningsformular.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret