20 journalister til nye medieprojekter | JobDanmark
JYSK FYNSKE MEDIER P/S

20 journalister til nye medieprojekter

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job

Jysk Fynske Medier søger 20 journalister til nye medieprojekter

 

Jysk Fynske Medier ønsker at tage livtag med medieudviklingen. Vi ønsker at bekæmpe nyhedsørkener, vi ønsker at etablere nye hyperlokale medier, der i løbet af 3-5 år skal være bæredygtige på det digitale markeds vilkår.

 

Vi sætter ind i Aarhus og København, vi sætter ind i en række østjyske kommuner, Skanderborg, Favrskov, Nord- og Syddjurs. Den gode journalistik i det helt nære er et fundament under et velfungerende lokalt demokrati. Den er forsømt, vi ser et behov, vi oplever en efterspørgsel.

 

Jysk Fynske Medier ser også et særligt behov for at binde det lokale erhvervsliv sammen, at have fokuserede erhvervsmedier, der arbejder for netværk og udvikling. Fordi gode velfungerende lokalsamfund hviler på et stærkt lokalt erhvervsliv. Derfor arbejder vi på at bygge nye lokale erhvervsmedier i Randers, Aarhus, Trekantområdet, Odense og Esbjerg.

 

For begge medietyper gælder: Platformen er digital, nyhedsbrevet en helt central del af produktet. Den gode journalistik bliver helt afgørende.

 

Vi søger derfor 20 dygtige journalister, der har lyst til at være med. Vi leder efter journalister, der har iværksætterlyst, sans for nyheder, fornemmelse for personlig formidling. Vi leder efter journalister, der trives med at skabe nyt, prøve nyt, knytte relationer til både brugere og kilder. Vi søger journalister, der kan stå på egne ben, som er målrettede og vedholdende. Vi søger journalister, der ser mulighederne og deler vores drøm.

 

Vi kommer til at besætte stillinger hen over de kommende måneder. Lokal journalistik laves i lokalområdet. Derfor betyder geografi noget.

Har du lyst til at være med, så send os en ansøgning.

 

Lad det tydeligt fremgå, hvor i landet du har lyst til at være med. Lad det tydeligt fremgå om du brænder for de hyperlokale medier eller for den nye erhvervsjournalistik.

 

Værd at vide:

  • Samtaler holdes løbende
  • Arbejdssted: Flere muligheder, se opslag
  • Fuldtid.
  • Løn efter kvalifikationer
  • Mærk ansøgningen: Hyperlokal eller Erhverv

 

Yderligere spørgsmål til digital chefredaktør Jørn Broch, jbr@jfmedier.dk, chefredaktør i Århus, Jan Schouby, jans@stiften.dk,  chefredaktør i København, Jesper Gisli, jesper@kbhliv.dk.

 

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
  • Afstand

    Opret en bruger for at udregne afstand.
  • Geografi:

  • Oprettet:

    -

  • Ansøgningsfrist:

    Løbende
  • Typer:

    Fuldtid

Del Link kopieret