Afdelingsleder til transport- og logistikuddannelser | JobDanmark
Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle

Afdelingsleder til transport- og logistikuddannelser

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job

Afdelingsleder til transport- og logistikuddannelser

Vil du være en del af campusledelse på Syddansk Erhvervsskole i Odense og er du den rette til at understøtte nogle af Danmarks mest engagerede undervisere i at levere den bedste uddannelse – så se mere her…

Vi søger afdelingsleder til Afdelingen for Transport & Logistik med 15 medarbejdere – alle erfarne og fagligt kompetente med fokus på at gøre den kommende generation af faglærte i branchen så dygtig som muligt.

Nogle af vores elever uddanner sig til chauffør med speciale inden for renovation eller gods. Andre elever vælger at blive faglært inden for lager og logistik som lagermedhjælper, logistikoperatør eller transportoperatør. Alle uddannelserne stiller store krav til elevernes faglige og personlige kompetencer og indebærer som regel en række certifikater, før de opnår det endelige bevis som faglært.

Afdelingen ligger på Petersmindevej i Odense, hvor vi også har EGU-, PGU-, AMU- og SKP-aktiviteter.

Som afdelingsleder skal du have et stærkt, internt fokus på drift med tydelig reference til uddannelseslovgivning, regler, aftaler og administrative procedurer, ligesom det er vigtigt at prioritere nærheden til kerneopgaven, hvor du med nysgerrighed og entusiasme indgår i dialog med medarbejderne om den faglige og pædagogiske udvikling. Du er med andre ord robust, rummelig og også kontant og hjertevarm.

Vi forventer en ledelsesprofil, der afspejler sig i positive resultater for trivsel og tilfredshed blandt elever og medarbejdere og i økonomien. Du indgår i campusledelsen i SDE Odense M og får rig lejlighed til samarbejde og sparring med campuschef og lederkolleger. Du kommer til at indgå i nyt lederudviklingsforløb i 2021, som vi udvikler og gennemfører i samarbejde med Etikos.

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse og ikke mindst relevant ledelseserfaring – meget gerne fra erhvervsuddannelsessystemet. Vi vægter dog højest, at du er en kompetent og motiverende leder samt at du har et godt kendskab til kerneopgaven – pædagogik og undervisning.

Af personlige egenskaber kigger vi efter et skarpt overblik med sans for en god kultur i afdelingen og de vigtige detaljer og sammenhænge. Du skal have gode samarbejdsevner og en ærekærhed om at lykkes med de projekter, du er en del af.

Som afdelingsleder indgår du også i mange eksterne netværk, herunder politi, Beredskabsstyrelsen og Færdselsstyrelsen. Vi vægter samarbejde med virksomheder og organisationer med tilknytning til uddannelserne højt og derfor er det vigtigt, at du skaber og vedligeholder gode, eksterne relationer til branchen.

 

Ansættelse

Afdelingslederen refererer til campuschefen for SDE Odense M. Stillingen er på fuldtid med ansættelse, løn og pension i henhold til cirkulære om Aftale om ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning og uddannelse på Undervisningsministeriets område af 28. juni 2019.

Arbejdssted er på Syddansk Erhvervsskole i Odense, der ligesom den øvrige del af skolen er røgfri arbejdsplads. Tiltrædelse efter aftale. Alle interesserede med relevant ansøgerprofil opfordres til at søge. Send din ansøgning via www.sde.dk/om-os/ledige-stillinger/ så vi har den senest søndag den 25. april 2021. Samtaler forventes afholdt i uge 18 og 19. Hvis du bliver inviteret til anden samtalerunde, skal du være indstillet på at besvare DiSC- og NEO PI-R profiler.

 

Lyst til at vide mere?

Du kan finde yderligere oplysninger om Syddansk Erhvervsskole og vores uddannelser på sde.dk og du er meget velkommen til at ringe til campuschef Hanne Brandbyge på telefon 2270 1318 og få en snak om stillingen og dine muligheder på skolen.

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret