ODENSE KOMMUNE

(Udløbet) Dagplejere til Dagplejen Nord

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Brænder du for at give børnene en tryg, spændende og lærerig dagligdag? Kan du tilbyde et hjem, der kan indrettes med et attraktivt børnemiljø? Så er du måske vores nye dagplejer?

Hvis du er interesseret i at høre mere, så kommer vi meget gerne ud til dig til en uforpligtende snak om mulighederne for at oprette en dagpleje i dit hjem.

Din arbejdsplads vil være dit eget hjem, så du skal være bosiddende i ét af de områder vi søger til. 

Vi søger dagplejere til Dagplejen  Nord - Agedrup, Søhus/Stige, Næsby, Skibhus/Rising, Åsumvej, Biskorupvej eller Vollsmose.  

Du må selvfølgelig gerne kunne tilbyde dagpleje med egen have, men det vigtige er, at du kan tilbyde et hjem, der kan indrettes med et attraktivt børnemiljø. 

Dagplejen i Odense Kommune er organiseret i tre områder, Nord, Syd og Vest. I hvert område er der ansat en dagplejeleder, en teamleder, dagplejepædagoger og dagplejere.   

Om jobbet og arbejdstid
Arbejdstiden tilpasses forældregruppens behov.
 
Din ugentlige arbejdstid vil være 48 timer, og ligge indenfor tidsrummet kl. 6.00 – 18.00, f.eks. 6.45 til 16.30.  
 
Ansættes du som dagplejer vil du skulle passe 4 børn mellem 0 – 2,10 år og kan i perioder modtage et gæstebarn. 

Selvom du arbejder alene i eget hjem, står du aldrig alene. Du vil indgå i et spændende, fagligt og socialt fællesskab med dagplejekolleger og arbejde tæt sammen med dagplejepædagogen, som sørger for pædagogisk vejledning. 
 
Du og børnene vil blive en del af en legestuegruppe på 6 – 8 dagplejere, som mødes en gang hver 14. dag i en legestue i nærområdet.  
 
Om dig
Vi forventer, at:
  • du har erfaring med små børn
  • du har lyst til at samarbejde med forældre, dagplejere og dagplejepædagoger
  • du er åben for faglig udvikling gennem møder, kurser og andre fællesaktiviteter
  • du servere sunde og attraktive måltider
  • du åbner dit hjem som et offentligt tilbud og din familie er indstillet på det
  • du har gode fysiske rammer både indendørs og udendørs
  • dit hjem er røgfrit i åbningstiden, og at de primære børnerum altid er røgfrie
Vi kan tilbyde
  • et selvstændigt job med høj grad af frihed under ansvar
  • en pædagogisk dagligdag med en gruppe børn
  • mulighed for at udvikle særlige interesse-/kompetenceområder
  • udstyr til dagplejehjemmet, så som inventar, legetøj m.m
  • et særligt skattefradrag
Løn- og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse efter aftale. 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. 
 
Vil du høre mere?  
Vil du høre mere om det udfordrende og spændende job, er du velkommen til at kontakte dagplejeleder Anne Grethe Helmer-Hansen på 29404682.

Du kan læse mere om dagplejen på Odense Kommunes hjemmeside

Det praktiske
Ansøgningsfristen er løbende, og samtaler afholdes løbende. 

Når vi har modtaget et passende rekrutteringsgrundlag vil annoncen blive fjernet fra odense.dk/job.

Får du tilbudt ansættelse som dagplejer vil der blive indhentet §36 børneattest på dig, ægtefælle og for hjemmeboende børn over 15 år.

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret