ODENSE KOMMUNE

(Udløbet) Assisterende rehabiliteringsleder til Hjallese Syd - Genopslag

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Er du klar til mange spændende ledelsesmæssige opgaver inden for hjemmeplejen? Har du erfaring og lyst til at lede og motivere medarbejdere, som hver dag yder en uvurderlig indsats sammen med borgerne? Har du en sundhedsfaglig baggrund som sygeplejerske, assistent eller terapeut og meget gerne erfaring med et af vores specialiserede områder?
Har du mod på at tage et stort medansvar for udvikling af gruppen og alles trivsel? Kan du tage et stort medansvar for at lede forandringsprocesser og følge op på om det har effekt og justere dersom effekten ikke viser sig.


Hvis ja, så er du måske vores nye ambitiøse og dynamiske assisterende rehabiliteringsleder til Hjallese Syd.

Hjallese gruppen har været et stort ledelsesområde og vi er nu i proces med at skulle dele gruppen til to lige store ledelsesområder, for at skabe mere nærledelse.  

Om os
Hjallese Syd er organiseret i Ældre- og Handicapforvaltningen i Forløb Sindslidende.
Der vil være et borgergrundlag på ca.400 borgere. Borgerne vi samarbejder med, er ud over deres somatiske lidelse også grundlæggende udfordret af:

Sindslidelse
Erhvervet hjerneskade
Medfødt hjerneskade
Sociale problemstillinger

Du vil blive en del af en rehabiliterende forvaltning, med stort fokus på at skabe effekt for den enkelte borger.

Hverdagen vil byde på mange spændende ledelsesopgaver, som kalder på gode ledelseskompetencer. Som ledelsesteam arbejder vi ud fra at lede, både monofagligt og tværfagligt. Vi arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang og forpligtiger os til et fokus på både borgere, pårørende, hverdagen og det større samfundsmæssige fællesskab i opgaveløsningen.

Medarbejdergruppen i Hjallese Syd vil bestå af ca. 50 ansatte, som er tværfagligt sammensat med sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og hjælpere, samt terapeuter.

Vi har derudover også både SSA/SSH-elever og sygeplejestuderende og vi sætter en ære i at være et godt uddannelsessted, hvor alle på arbejdspladsen tager ansvar for at være medskaber af et godt læringsmiljø.

Om jobbet
Vi er et nyt ledelsesteam, som har fokus på udvikling af og kvalitet i vores kerneopgave. 
Du vil indgå i et tæt og inspirerende samarbejde med rehabiliteringslederen. Sammen skal vi fortsætte det gode arbejde med at være kendt for en solid faglighed, høj etik, trivsel for borgere, pårørende, medarbejdere og ledere.

Vi har fokus på effekten af det rehabiliterende arbejde, hvilket kræver en systematik og god organisering. Vi leverer indsatser fra sundhedslovens §138 og §140, samt servicelovens §83-83a.

Du bliver en del af:
  • En hverdag der byder på mange forskellige ledelsesopgaver og på et område der konstant er i forandring og udvikling
  • En hverdag hvor økonomien spiller en væsentlig rolle og hvor det derfor er vigtigt at have et skarpt blik på en organiseret planlægning af både ruter og vagtplaner
  • En hverdag hvor du vil opleve at der samarbejdes på tværs af forløb og hvor det forventes at du skal have rådighedsvagt hver 4. weekend
Om dig
Rehabilitering er din ledestjerne og du evner at lede, motivere samt sikre etiske og fagligt funderet rehabiliteringsforløb. Du ser forvaltningen som en sammenhængende helhed og etablere værdiskabende, tværgående samarbejde med opgaven i centrum. Derudover forventer vi at du
  • Har en sundhedsfaglig baggrund som sygeplejerske, social- og sundhedsassistent eller terapeut og meget gerne erfaring med et af vores specialiserede områder
  • Har kendskab til arbejdet i og med de udekørende grupper, samt kendskab til Nexus
  • Kan motivere og understøtte medarbejderne i den daglige praksis og kan skabe gode samarbejdsrelationer gennem anerkendende og tydelig kommunikation.
  • Ser vigtigheden i at være medskabende til et godt arbejdsmiljø og har et skærpet fokus på den sociale kapital.
  • Har diplom i ledelse eller er motiveret og indstillet på at tage den, når du har været ansat i nogen tid.
Vi tilbyder:
  • Et samarbejde med rehabiliteringslederen der er båret af respekt, nysgerrighed og en anerkendende tilgang.
  • En hverdag som byder på mange forskellige og spændende ledelsesopgaver.
  • Ledelsesmæssig opbakning, sparring og udvikling.
  • Ansvarlige, dygtige og engagerede medarbejdere, der gerne tager ansvar for kerneopgaven.
  • Gode lederkollegaer.
  • Et individuelt introduktionsprogram og en mentorordning af anden assisterende rehabiliteringsleder i forløbet.
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling, samt ledelsesmæssig uddannelse.
  • Gode muligligheder for at bedrive nærledelse
Kan du sige ja til størstedelen af vores ønsker, så vil vi glæde os til at modtage din ansøgning.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Tiltrædelse er 1. juli 2021.

Vil du vide mere?
Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rehabiliteringsleder Pia Ryberg på 2486 3645.

Læs mere om Odense Kommunes ledelsesgrundlag ”Ledelse i udvikling”.
Læs mere om vores forvaltning, vores rehabiliteringsforløb og borgergrupper. 
Læs mere om roller og ansvarsbeskrivelse i Ældre- og Handicapforvaltningen.

Det praktiske
Ansøgningsfrist onsdag den 9. maj 2021.
Første samtalerunde forventes afholdt den 14. maj 2021 og anden samtalerunde den 20. maj 2021.

Kandidater som inviteres til 2. samtale, vil blive bedt om at udfylde en personprofilanalyse i perioden mellem de to samtaler. Du kan også blive bedt om at udarbejde en case ved anden samtalerunde, samt præsentere referencer.

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret