Brohjørnet ApS

Ansvarsbevidst og proaktiv kok søges til italiensk restaurant i Karrebæksminde og Næstved

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job

Så har vi endelig en startdato og prøver derfor igen:)

Beskrivelse

 

Du får ansvaret for, i samarbejde med køkkenchefen, at tilberede italienske a la carte retter. Du kommer til at arbejde med gode danske og italienske råvarer og udover tilberedning af de faste retter på menuen, skal du være med til at udvikle nye retter. Din fornemmeste opgave er, at sørge for at gæsterne altid får en smagsoplevelse, som er et genbesøg værd. Du deltager i alle køkkenets funktioner, herunder også egenkontrol, rengøring og opvask.

Da restauranterne i kæden oplever variation i antallet af gæster, skal du indgå i et team af kokke som arbejder skiftevis på begge restauranter.

 

Arbejdstider

 

Der er tale om en fastansættelse på ca. 20-30 timer om ugen, med opstart hurtigst muligt. Arbejdstiderne er som udgangspunkt mandag-søndag i tidsrummet 10.00-22.00.

 

Om virksomheden

 

Restauranterne Italia i Næstved C og Brohjørnet i Karrebæksminde, er en familieejet kæde af italienske restauranter. I mere end 30 år har ejeren, med sin italienske oprindelse, stolt kræset om specialiteterne i sit køkken og han arbejder stadig tæt sammen med kokkene på de enkelte restauranter, om konstant at udvikle smagfulde retter. Virksomheden beskæftiger omkring 10 medarbejdere – heriblandt kokke og tjenere. Tempoet er højt og der efterstræbes høj kvalitet og service.

 

Om dig

 

Erfaring fra faget er et krav, mens uddannelse er mindre relevant. Det vigtigste er, at du er en god praktiker som arbejder med flid og kvalitetsbevidsthed. Du er nyskabende og motiveres af at udvikle dine kundskaber. Du går til opgaven med kreativitet og arbejder efter devisen, mad spises også med øjnene. Du arbejder struktureret og med et højt serviceniveau, sætter du en ære i at gøre et godt stykke arbejde. Du er hjælpsom og god til at omgås forskellige slags mennesker og i pressede situationer holder du hovedet koldt og tager tingene med et smil.

 

Sprog

 

Det er et krav at du taler og forstår dansk.

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret