Personalebørsen ApS

Demand & Capacity Planner, København / Stege

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job

Kunne du tænke dig at arbejde i en markedsledende virksomhed indenfor FMCG? Brænder du for at arbejde med Supply & Demand planning, og har du erfaring med S&OP, forecasting og kapitetsplanlægning, så er jobbet som Demand & Capacity Planner hos Bisca A/S noget for dig.

Om Bisca

Bisca A/S har en 125 år lang historie som fødevareproducent. Det hele startede i 1890 da Karen Volf åbnede et bageri nord for København. I dag er Bisca med varemærkerne Karen Volf, Snøfler, All in One og Møn blandt markedslederne i Danmark indenfor produktion af kiks og kager. Med fokus på udvikling af nye og mere bæredygtige produkter oplever Bisca fornyet vækst, hvilket sammen med planlagte investeringer i produktionsanlæg og forretningssystemer skal styrke virksomhedens position som FMCG-producent til den danske og internationale detailhandel. Bisca er en del af den norske fødevarekoncern Scandza, som omsætter for mere end NOK 5 mia. om året.

Om jobbet

Som Demand & Capacity Planner i Bisca får du rig mulighed for at bruge og udvikle dine kompetencer inden for taktisk planlægning af produktion, forecast og lager. Med eget produktionsanlæg i Stege på Møn og salg, både indenlandsk og udenlandsk, vil den rette person med en analytisk, struktureret og positiv tilgang kunne bidrage til realisering af væsentlige optimeringspotentialer og forretningsudvikling. De er i gang med implementering af et nyt og moderne system (Relex) som ved hjælp af AI forbedrer vores forecast-arbejde. Denne stilling spiller en nøglerolle i implementeringen.

Med reference til Head of Supply Chain og en rolle som sparringpartner for de øvrige medlemmer af S&OP gruppen bliver du en vigtig brik i den fortsatte udvikling af Bisca.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Skabe baseline forecast baseret på historisk salg og validering af samlet forecast inkl. kampagner
  • Superbruger og ansvarlig for udvikling af vores nye system og værktøj for forecasting og demand planning (Relex)
  • Vedligeholde langtrækkende overblik over fabrikkens kapaciteter og bemanding. Herunder udjævning og optimering
  • Sikre det rette lagerniveau hen over året i forhold til salg, sæsonudsving og lageromkostninger
  • Kommunikation med vores 3. parts leverandører og Intercompany samarbejdspartnere om plan for levering
  • Supportere den daglige planlægger og øvrige supply chain team i forhold til beslutninger om lagerbinding, ændringer etc.
  • Fremskrivningsscenarier, præsentation og analyser til brug ved månedligt S&OP møde og Ad Hoc

Du bliver en del af en dynamisk udviklingsproces, hvor du får mulighed for selv at præge dit kommende jobindhold og din fremtid, såvel fagligt som personligt. I funktionen vil du komme til at arbejde tæt sammen med både det kommercielle team og supply chain, hvor god kommunikation og samarbejde er en nødvendighed for succes.

Arbejdsstedet er Bisca’s kontor i Albertslund og på fabrikken i Stege. Der vil være mulighed for at have en fysisk arbejdsplads på begge adresser.

Kandidaten

Vi forestiller os den ideelle kandidat har en relevant uddannelsesmæssig baggrund. Endvidere har den ideelle kandidat 3-5 års erfaring med Supply og Demand planning på et taktisk niveau. Dette gerne fra en produktionsvirksomhed.

Som person forestiller vi os, at du er:

  • Stærk analytisk og god til at præsentere gennemarbejdede data og beslutningsgrundlag
  • Resultat- og deadlineorienteret
  • Selvkørende og kan lide at tage teten i udviklingsopgaver
  • God til at skabe dialog og samarbejde med de forretningsansvarlige
  • Struktureret tilrettelægger af robuste og effektive processer

Du har flair og interesse for effektivt brug af ERP-systemer, forecasting systemer og BI rapportering. Erfaring med Microsoft Navision / Relex eller Microsoft Power BI vil være en fordel men ikke et krav.

Sprog

Det er et krav, at du både taler og skriver dansk og engelsk på højt niveau.

Løn

Du tilbydes løn efter kvalifikationer samt pension og helbredsforsikring.

Da stillingen ønskes besat hurtigst muligt, og kandidater løbende vil blive kaldt til samtale, opfordres du til at sende din ansøgning snarest.

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret