DIERS KLINIK ApS

Bioanalytiker/Sygeplejerske/Jordemoder søges til privat fertilitetsklinik

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job

Vi søger en ny timeafløser til at varetage inseminationer, ultralydsscanninger, akupunktur, arbejde i laboratoriet samt mange andre spændende ting.

Vi har vores dagligdag i nogle hyggelige lokaler på Store Torv i hjertet af Aarhus, hvor vi hjælper barnløse, enlige og par med at opfylde deres ønske om et barn. Vi har mange klienter fra udlandet og taler derfor dagligt andre sprog end dansk. Du skal være god til tysk og engelsk.

Da vores klienter altid kommer i naturlig cyklus, kan vi aldrig forudsige, hvor travle dage vi går i møde, dette skal du kunne trives med og samtidig give alle vores klienter den bedste behandling.  

Du bliver en del af et mindre, men meget engageret team, hvor vi har forskellige sundhedsfaglige baggrunde. Der vil være grundig oplæring i alt, og vi forventer ikke, at du har erfaring fra fertilitetsbranchen, dog vil det være en fordel. Det vil desuden være en fordel, hvis du har kendskab til mikroskopi og er struktureret i dit arbejde.

Jobbet er meget selvstændigt, din arbejdstid vil komme til at ligge på hverdage, weekender og helligdage fra kl. 8.00-16:30. Overarbejde i ny og næ må forventes. Alle dage er forskellige, og der vil være en del administrativt arbejde foruden klientkontakten.

Vi kan tilbyde et godt arbejdsmiljø, super dejlige kollegaer, et udfordrende job i dejlige omgivelser. Vi søger en kollega, der kan bidrage positivt til det fælles arbejdsmiljø, men du skal også kunne arbejde selvstændigt, da der vil være vagter, hvor man er alene i klinikken.

Vi leder efter en person som er omsorgsfuld, imødekommende og rummelig. Desuden har vi behov for en medarbejder, der er meget fleksibel, da vi ikke altid kan forudsige, hvornår vi har behov for en ekstra hånd. Vi forestiller os derfor, at du er studerende, arbejder som vikar eller er ansat på en lavt timeantal et andet sted. Det er vigtigt, at du har lyst til at arbejde mange weekender samt i ferier og på helligdage, da det primært er der, vi får brug for din hjælp.  

Vi holder løbende samtaler og er klar til ansættelse, når vi har fundet den rette til stillingen.

Ansøgning med CV sendes til kristina@diersklinik.dk 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du ringe på telefonnummer 20 22 85 87 og spørge efter Kristina.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret