profile-banner.jpg
Ansøgningsfrist: 2022-08-01
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret

Ønsker du en grundig kontoruddannelse med speciale i administration?
Hvis du opfylder adgangskravene, og samtidig er i besiddelse af et venligt og imødekommende væsen, med et naturligt ønske om at lære nyt, så læs nærmere her!

Vi tilbyder dig en spændende uddannelse, der veksler mellem konkrete opgaver på arbejdspladsen, og skoleophold.

Vælger du os, så giver vi dig et stærkt fagligt fundament at stå på. 
Vi tilbyder dig en alsidig uddannelse, der klæder dig på til en karriere i det private såvel som det offentlige. Hos os vil du lære alt fra kundekontakt, sagsbehandling på bl.a. patientforløb, til bestilling af kontorartikler.
Du kommer til at arbejde på lige fod med dine kolleger, og som kontorelev får du tildelt et stort ansvar for de opgaver du sidder med. Vi sørger for grundig oplæring, så du kan arbejde selvstændigt med opgaverne på sigt.

På Skovhus Privathospital behandler vi unge og voksne menneskers psykiske problematikker. 
Vi har forskellige terapeutiske metoder, og hvert behandlingsforløb tilpasses den enkelte patient. Vores primære opgave på kontoret er at understøtte at vores kolleger, i at kunne anvende mest mulig af deres tid der hvor den gør en forskel – nemlig i kontakten med patienterne.

Det er vigtigt at du har lyst til at arbejde i et miljø, hvor dine kolleger består af sagsbehandlere, sygeplejersker, sundhedspersonale og læger.
Vi har ofte sundhedsfaglige studerende i praktik, så du vil møde andre unge under uddannelse og opleve at vi har et godt læringsmiljø.
 

Primære arbejdsopgaver

·         Telefonbetjening

·         Sagsbehandling og journalisering vedr. patientforløb

·         Optimering af behandlerkalendere/kalenderstyring

·         Indberetning og opdatering af div. Systemer og databaser

·         Ad Hoc-opgaver
 

Vi tilbyder:

·         En arbejdsplads, der giver mulighed for at øge din viden og kompetencer indenfor psykiatrien

·         Løbende kompetenceudvikling, hvor kurser og uddannelse har høj prioritet 

·         Et godt arbejds- og læringsmiljø med gode kollegaer 

·         Faglige ambitioner og engagement 

·         Et stærkt værdigrundlag

·         En virksomhed med lav personalegennemstrømning og stor medarbejdertilfredshed

For at komme i betragtning til stillingen, kan du opfylde følgende krav:

·         Afsluttet EUX eller HHX. Ved HTX/STX skal du have gennemført 5 ugers EU-kursus.

·         Besidde basale IT-kompetencer

·         God til formidling i skrift og tale

 

Ansøgning og ansættelse
Stillingen er på 37 timer med opstart 1/9-2022

Hvis du har spørgsmål eller ønsker stillingsopslaget uddybet, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Charlotte Nielsen på mail kontakt@skovhusprivathospital.dk

Vi afholder samtaler løbende så skynd dig at ansøge, hvis du finder ovenstående interessant. 
Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk at virksomheden har en generel politik om, at alle ansatte skal kunne fremvise straffeattest og børneattest.

Vi anvender elektronisk rekruttering, og modtager derfor ikke ansøgninger via mail eller fysisk post. 
Du finder ansøgningslinket i bunden af opslaget.

--------------------------------------------------

Koncernen Gran Recovery and Health
Gran Recovery and Health har et gennemgående fokus på bæredygtighed i alle aspekter af koncernens virke. Samlet har Gran Recovery and Health omkring 350 medarbejdere, der har deres daglige gang i vores fem virksomheder:

Granhøjen er et af landets ældste, private specialpsykiatriske behandlingstilbud. Vi har tilbud inden for bolig, beskæftigelse og behandling til socialt udsatte og psykisk sårbare mennesker.

Skovhus Privathospital er et af landets største, private psykiatriske hospitaler. Skovhus Privathospital er landsdækkende med hovedsæde i Nykøbing Sjælland og ambulante klinikker i Aalborg, Nyborg og Lyngby.

REBOA skaber meningsfuld beskæftigelse for mennesker med psykiske lidelser. REBOA har mere end 10 forskellige beskæftigelsestilbud inden for forskellige faggrupper.

MATOR 2002 A/S er en entreprenørvirksomhed, som vedligeholder de fysiske rammer, vi alle arbejder i. MATOR fungerer samtidig som beskæftigelsestilbud.

Koncernledelsen/IS Kilden sørger for hovedparten af det administrative arbejde i koncernen og laver udviklingstiltag for alle virksomheder i koncernen.

Oprettet:
2022-06-08
Ansøgningsfrist:
2022-08-01
Jobtype:
Fuldtid