Vil du være en del af stor, vækstende virksomhed med grønne ambitioner? Her hos Kallesoe Machinery har vi rigtig mange spændende projekter til træindustrien over hele verden, og vi får hele tiden nye opgaver. Vi søger derfor en dygtig og engageret elektriker/automatikfagtekniker til elmontage af vores avancerede maskiner og anlæg, hvis slutprodukter understøtter den grønne tendens med at bygge huse i træ.
Det kan vi tilbyde dig:
Et spændende job med store udviklingspotentialer
En afvekslende hverdag, hvor ikke to arbejdsdage er ens
Et hyggeligt arbejdsmiljø i en velfungerende el-afdeling
Gode medarbejderforhold med blandt andet kantineordning og sundhedsforsikring
En fast stilling i en vækstende virksomhed, der er i konstant udvikling
Dine kommende opgaver:
Opbygning af eltavler
Tilslutning/montering på produktionsanlæg
Indkøring af produktionsanlæg
Du kommer til at være med i hele procesforløbet med først at opbygge eltavler for derefter at tilslutte dem til vores store, industrielle og komplekse anlæg. Du vil også være en del af testkørslen af anlæggene. I visse tilfælde vil du få mulighed for at følge projektet hele vejen fra Kallesoe Machinery og ud til kunden. Vores kunder fordeler sig over hele verden, så der vil være tale om rejseaktivitet.
Vi ser gerne, at du er:
Uddannet automatikfagtekniker eller elektriker
Fleksibel og omstillingsparat i en omskiftelig hverdag
Dedikeret og kvalitetsbevidst
Kontaktoplysninger:
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Palle Jensen på tlf.: 22 72 61 55.
Send venligst din ansøgning og dit CV med emne: ”Elektriker” til pj@kallesoe-as.dk. Husk at angive den e-mailadresse og det telefonnummer, som vi skal bruge til senere kontakt. Vi ser frem til at høre fra dig!
Vi indkalder ansøgerne løbende, og stillingen vil blive fjernet, så snart den rette kandidat er fundet til jobbet. Der er derfor ikke anført en ansøgningsfrist.
Om Kallesoe Machinery Kallesoe Machinery er førende leverandør af højteknologiske løsninger til træindustrien. Vi er en moderne, international virksomhed med mere end 50 års erfaring, der tilbyder vores kunder stærke kompetencer inden for udvikling og produktion af højteknologiske løsninger. Vores løsninger er altid unikt tilpasset vores kunders specifikke behov. Kallesoe Machinery er en del af HOMAG, der er ejet af Dürr-koncernen.