profile-banner.jpg
Ansøgningsfrist: 2021-10-25
Virksomhed: SCANPEOPLE ApS
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret

Brænder du for at lede andre? Kan du motivere? Og drive et lagerteam i en dynamisk koncern? Hvor der hver dag stræbes efter en høj servicegrad til kunderne? Så er du måske den nye driftsleder, ScanPeople søger til DAT-Schaubs fødevarelager i Køge.

DAT-Schaub er Danish Crowns selskab indenfor tarme og ingredienser, og har med stor succes opnået at blive en af verdens største tarmproducenter. Deres lager i Køge består foruden af driftslederen, af et mindre team på i alt 7 medarbejdere: 4 på lageret, 2 i pakkeriet og en administrativ logistikassistent, der alle arbejder på daghold.

Til den daglige ledelse, af de samlede lageraktiviteter og de seks medarbejderne, søger vi en erfaren medarbejdende driftsleder, der med sine stærke ledelseskompetencer og sans for planlægning, med sikker hånd kan sikre en professionel, effektiv og kompetent drift og udvikling af DAT-Schaubs lager og pakkeri.

LEDELSE MED STOR BERØRINGSFLADE

Som driftsleder får du en central rolle i at sikre den samlende funktion omkring modtagelse af råvarer, lagføring, samt eventuel ompakning, og forsendelse til kunder i Europa.

Der er tale om en stilling med en stor berøringsflade – såvel internt som eksternt – du vil blive en vigtig spiller i at sikre høj kvalitet i planlægningen, kommunikationen og samarbejdet med vores salgsorganisation, kvalitetsafdeling samt øvrige backoffice-funktioner.

Du vil blive ansvarlig for at udvikle afdelingen, herunder medarbejderne, samt optimere værdiskabende processer og øge serviceniveauet intern som eksternt. Du vil få reference til den operationelle manager, og samtidig være tæt på de beslutningstagere, der har berøringsflade med dit ansvarsområde.

PROFIL

  • Du har minimum 3-5 års ledererfaring, gerne fra et lignende job i fødevarebranchen.
  • Du har et solidt kendskab til lagerdrift.
  • Du har erfaring med ledelse af overenskomstansatte.
  • Du har kendskab til og erfaring med brug af ERP-system (M3, SAP, Navision eller tilsvarende) og Office-pakken.
  • Du har truckcertifikat.
  • Du har erfaring i arbejde med arbejdsmiljø og procesoptimering.
  • Du brænder for og har erfaring med udvikling og coaching af medarbejdere.
  • Din arbejdsform er karakteriseret ved en struktureret og analytisk tilgang, samtidig med, at du eksekverer løsninger og sikrer forankring.
  • Du er initiativrig og tænker i sammenhænge.
  • Du er stærk kommunikativt, og taler dansk på højt niveau og har solidt kendskab til engelsk.

DAT-SCHAUB TILBYDER

  • Løn efter kvalifikationer, pension etc.
  • Et arbejde i en stærk og velrenommeret virksomhed, der er en del af Danish Crown.
  • En stilling hos en vækstende virksomhed, som er førende indenfor deres felt.
  • En spændende fremtid med gode oplevelser og engagerede kollegaer.

SØG JOBBETHar du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Andreas Sølling eller Christian B. Guldhammer på tlf.: +45 43 31 00 71. Klik på linket. Indtast via linket dine oplysninger og upload dit CV. Er du allerede registreret i vores database, skal du blot logge ind og tilføje jobkoden 13100 for at søge jobbet.http://www.scanpeople.axp.dk/index.php?axp_act=adetails&version=1&axp_recruitment_references[]=13100​

Vi ser frem til at høre fra dig!

OM DAT-Schaub

DAT-Schaub er en af verdens største tarmproducenter med afsætning af tarmprodukter til hele verden.

Selskabet står for behandlingen af svinetarme på samtlige danske svineslagterier og på svineslagterier i Tyskland, Sverige, Polen, England, Frankrig og USA.

Med omkring 3.800 ansatte har DAT-Schaub datterselskaber i Tyskland, Portugal, Frankrig, Kina, Sverige, Finland, Estland, Spanien, USA, Columbia, Brasilien og Chile. Derudover producerer DAT-Schaub maskiner til rensning og sortering af svinetarme.

For mere info om virksomheden så besøg: dat-schaub.com og danishcrown.com

OM SCANPEOPLEScanPeople er en solid og dynamisk, danskejet virksomhed i Scanavo gruppen. Vi er yderst servicemindede og kompetente rådgivere. Vi besidder et vidtrækkende rekrutteringsnetværk og en bred erfaring med vikarassistance, search, rekruttering, interim management og outplacement. Yderligere information findes på: www.scanpeople.dkFølg ScanPeople ApS: https://www.linkedin.com/company/scanpeople-apshttps://www.facebook.com/scanpeoplehttps://www.instagram.com/scanpeople/

Oprettet:
2021-10-18
Ansøgningsfrist:
2021-10-25
Typer:
Fuldtid

Måske kunne du også være interesseret i et af disse: