TARGET HEADHUNTING ApS

COMPLIANCE & CONTRACT MANAGER - Muehlhan Wind Service

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
  • med reference til Head of Legal

Vil du være en del af en spændende og vækstende virksomhed, der leverer serviceopgaver til energisektoren?

VIRKSOMHEDEN

Virksomheden opererer inden for vindbranchen og oplever kraftig vækst. Som en af de få i branchen tilbyder virksomheden en bred vifte af serviceydelser til deres kunder. Som en del af Muehlhan Group er virksomheden en del af en Gruppe med historik for levering af maling- overfladebeskyttelsesopgaver af høj kvalitet. Gruppens stærke kompetencer, dybdegående tekniske ekspertise og mere end 130 års erfaring gør det muligt at imødekomme kundernes krævende kvalitetskrav.

For forretningsområderne skibe, olie og gas, vedvarende energi og industri / infrastruktur tilbydes førsteklasses løsninger til overfladebeskyttelse, isolering, passiv brandbeskyttelse, adgangsteknologi samt stilladser og stålkonstruktion. Gruppen har i dag mere end 2.800 ansatte fordelt på over 30 lokationer verden over.

Den nye Compliance & Contract Manager bliver ansat i Muehlhan Wind Service A/S (”MWS”), der er koncernens pt. eneste forretning inden for vindbranchen, men vil periodisk også blive involveret i arbejde for Muehlhan-gruppens øvrige juridiske enheder, herunder navnlig Muehlhan A/S. De danske Muehlhan-selskaber forventes at beskæftige mere end 1.000 personer i højsæsonen 2021.

MWS’ vækstrejse er spændende at være med på, men stiller store krav til fleksibilitet og omstillingsparathed i organisationen.

STILLINGEN

Man bliver en del af ”Legal” med reference til Head of Legal, Thomas Toft Nielsen, med hvem du vil have tæt kontakt i dit daglige arbejde.

Det er Legal-afdelingens opgave at understøtte forretningsarbejdet, hvilket blandt andet sker via undersøgelse og håndtering af juridiske problemstillinger, kontraktgennemlæsning og -behandling, afdækning og minimering af risici og intern compliance.

Herudover spiller Legal en fast rolle i forhold til at undersøge landeforhold, opstarte projekter i udlandet og ved etablering af nye forretningsben.

OPGAVEN

En høj grad af opgaverne i Legal vil være på ad hoc- eller projektbasis, men du vil også få medansvar for at varetage nogle af Legal-afdelingens faste opgaver. Som Compliance & Contract Manager vil kontraktgennemlæsning og assistance med forhandling af kontraktvilkår komme til at udgøre en fast del af dine arbejdsopgaver. Da MWS lever af at servicere og installere vindmøller, og vindbranchen i høj grad er global, vil compliance og global mobility - i form af bl.a. undersøgelse af landespecifik lovgivning og arbejdsmarkedsvilkår - ligeledes komme til at udgøre et fast element i dine arbejdsopgaver.

Herudover skal du forvente at blive involveret i:

  • Assistance med ajourføring og udfærdigelse af kontrakter, såsom samarbejds- eller ansættelseskontrakter
  • Intern compliance, i relation til eksempelvis god persondataskik
  • Løsning af problemstillinger, ofte bestående af juridiske, økonomiske og/eller kommercielle hensyn.
  • Øvrige forretningsunderstøttende aktiviteter, såsom:
    • Overbliksdannelse over ny lovgivning
    • Udarbejde infomateriale til vidensdeling på tværs af forretningsbenene
    • Diverse forretningsregistreringer
    • Forretnings- og procesudvikling
    • Etablering af nye forretninger/filialer i samarbejde med Finance og Project Management

KANDIDATEN

Den nye Compliance & Contract Manager skal være systematisk og trives med at læse og fordybe sig, da gennemlæsning og vurdering af kontrakter vil udgøre en fast del af det ugentlige arbejde.

Det vil være nødvendigt at være detaljeorienteret og gerne lidt nørdet.

Der er en fordel med tidligere erfaring med projektkontrakter, herunder især internationale projektkontrakter.

Det er herudover en fordel med erhvervserfaring fra en lignende stilling, fra det private arbejdsmarked, eller fra energibranchen.

Kandidaten skal kunne begå sig rundt i organisationen, hvorfor det ligeledes er en fordel hvis kandidaten er omgængelig, servicemindet og imødekommende.

SPROG

Da e-mails og kontraktmateriale i høj grad foregår på engelsk, er det et krav, at kunne læse og skrive dansk og engelsk på forretningsniveau, og at kandidaten herudover er tryg ved at begå sig på engelsk i tale.

På kontoret i Fredericia er både dansk- og engelsksproget personale, hvorfor der i det daglige vil være behov for både at skrive og tale på dansk og engelsk, alt afhængigt af, hvem der kommunikeres med.

IT

Super bruger på MS-Pakken og alm. bruger af ERP systemer.

UDDANNELSE

Juridisk uddannet, enten som Cand. Jur. eller Cand. Merc. Jur.

BOPÆL

Inden for en times kørsel fra Fredericia.

TILTRÆDELSE

Snarest muligt, men der ventes gerne på den rette kandidat.

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret