profile-banner.jpg
Ansøgningsfrist: 2022-07-15
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret

Er du i gang med din uddannelse, og søger du et relevant studiejob, hvor du kan kombinere din interesse og høje faglighed hvad angår lovgivning og kontraktaftaler? Vil du blive en del af en international virksomhed, hvor du får mulighed for at lære mere om, hvordan en juridisk afdeling fungerer i praksis? Så er dette måske jobbet du leder efter!

Om stillingen:

Academic Work søger lige nu en Contract Coordinator for Grünenthal, som er en verdensomspændende medicinalvirksomhed med knap 5.500 ansatte på globalt plan. Det nordiske hovedkontor er beliggende i Ørestaden i København, hvor et job som juridisk assistent nu er ledigt. Som Contract Coordinator bliver du en del af deres juridiske afdeling, som bærer præg af et professionelt og socialt miljø, hvor der er højt til loftet.

Denne rekrutterings-proces foretages af Academic Work på vegne af vor kunde. Alle spørgsmål skal derfor henvendes til Academic Work. Denne stilling er en bemanding, hvilket betyder at du vil blive ansat af Academic Work og arbejde som konsulent hos kunden.

Arbejdsopgaver:

  • Udfyld og lave juridiske kontrakter
  • Forstå og læse kontrakter
  • Aflæse og forstå data, samt sikre konsistens i data
  • Kontrakt administration
  • Ad hoc arbejde

I denne stilling er det vigtigt, at du som person er i stand til at arbejde selvstændigt og tør opsøge nye arbejdsopgaver samt at du tør kaste dig ud i udfordringer, som kan opstå i løbet af en arbejdsdag, da der også vil være en del ad hoc opgaver indenfor det juridiske felt. Det er vigtigt, at du tør byde ind med forslag til forbedringer, og selvstændigt kan strukturere dine arbejdsdage.

Vi søger dig, som:

  • Er studerende på bachelor eller kandidat, med minimum to år tilbage
  • Bruger af Office-pakken
  • Behersker engelsk og dansk på højt niveau, både skriftligt og mundtligt

Vi forestiller os at du er ambitiøs omkring din karriere, og ser dette job som en god mulighed for at gøre brug af dine faglige kompetencer. Som person er du udadvendt og kan arbejde selvstændigt. Du er struktureret og detaljeorienteret af natur, og dette ses især indenfor juridiske tekster m.m.

Anden information:

  • Start: Hurtigst muligt
  • Omfang: 15-20 timer om ugen
  • Sted: Ørestad

Vi modtager kun ansøgninger via hjemmesiden. Har du spørgsmål kan disse henvendes til info@academicwork.dk. Spørgsmål besvares hurtigst muligt inden for vores åbningstider. Inkludér gerne opslagstitel eller ID i emnefeltet, eller inkludér link til opslaget i mailen.

Vi kalder løbende ind til samtale, så send din ansøgning allerede i dag. Vi gør opmærksom på, at opslag kan fjernes før eventuel ansøgningsfrist i det tilfælde, at stillingen besættes.

Vi er ‘Home of the Young Professionals’. Vi tilbyder jobs til studenter samt dem der har op til 5 års arbejdserfaring. Gennem os kan du arbejde som konsulent på et specifikt projekt eller stilling hos en af vor kunder, eller du kan ansættes direkte hos en af vores kunder via os. Se mere på Vores tilbud.

Under din ansættelse hos Academic Work vil du have din egen dedikerede Consultant Manager, som står til rådighed ved spørgsmål, understøtter din karriereudvikling og sikrer dig gode arbejdsforhold på din arbejdsplads.

Anden information:

Grünenthal Denmark ApS er et datterselskab af Grünenthal GmbH. Grünenthal er en familieejet, forskningsbaseret medicinalvirksomhed med hovedkontor i Aachen i Tyskland. De opererer globalt og er i dag europæisk markedsleder inden for lægemidler til behandling af moderate til stærke smerter. Grünenthals internationale aktiviteter er under løbende udvikling. Hos Grünenthal kombinerer de det bedste fra deres stærke forskningstraditioner med innovativ tænkning. Grünenthal stræber efter globalt at være den foretrukne partner inden for smertebehandling for både patienter og sundhedsfaglige.

Oprettet:
2022-05-20
Ansøgningsfrist:
2022-07-15
Jobtype:
Deltid